23948sdkhjf

84 millioner til genopbygning af kollapset sportshal

Københavns Kommune er tæt på at overtage den kollapsede Club Danmark Hallen i Valby. Sammen med Mangor & Nagel er der udarbejdet et forslag til genopbygning.
Siden Club Danmark Hallen i Valby kollapsede julenat i 2010, har den ligget ubenyttet hen, men nu tyder det på, at hallen genopbygges.

Ifølge Licitationen har Københavns Kommune afsat 84 mio. kroner til at erhverve og ombygge hallen på budgettet for 2013, og fritidschef Mads Kamp Hansen oplyser til avisen, at man er meget tæt på en aftale med hallens nuværende ejer, Valby Multihal Fonden.

I samarbejde med blandt andre arkitektfirmaet Mangor & Nagel er der udarbejdet et forslag til helt ny indretning bestående af et uopvarmet areal med kunstgræs på 3.000 m², to opvarmede multihaller på 900 henholdsvis 2.150 m², en opvarmet hal med sandområde på 1.200 m², et område til foreningsfitness og samt omklædning og depotrum.

Prisen for indretningen er anslået til ca. 75 mio. kr., hvoraf de 8 mio. kr. går til nedrivning af den beskadigede apsis og opbygning af en ny endevæg. Udgiften til hallen skal finansieres af indtægter fra salg af grunde i Valby Idrætspark.

Læs mere om projektet på www.kk.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094