Rundspørge: Håndværkerfradrag kan få et comeback efter valget
Der er en god chance for, at håndværkerfradraget kan få et comeback efter det kommende folketingsvalg. Halvdelen af de i alt 14 opstillede politiske partier vil således stemme 'ja' til at genindføre håndværkerfradraget, som den nuværende regering afskaffede fra 1. april i år.
Andre fire partier svarer 'måske', eller at ordningen skal indføres i en anden form, til spørgsmålet, om danskerne igen skal have mulighed for at trække håndværkerregninger fra i skat. Det viser en rundspørge blandt folketingskandidaterne foretaget af Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Kun tre partier - nemlig Radikale Venstre, Liberal Alliance og Enhedslisten - siger 'nej' til håndværkerfradraget, som oprindeligt blev indført i 2011 for at skabe vækst oven på finanskrisen og få danskerne til at skrue ned for det sorte arbejde.
Venstre vil genindføre det grønne håndværkerfradrag, som var en del af Boligjobordningen og gav mulighed for at trække udgifter fra til eksempelvis energirenovering af boligen.
- Vi er ude med et forslag om at genindføre håndværkerfradraget, så danskerne ikke skal bruge så meget energi, og det ikke bliver så dyrt for dem. Det er noget, der kan hjælpe danskerne med at komme igennem den her energikrise, vi ser ind i, siger Louise Schack Elholm, skatteordfører i Venstre, til Licitationen.
Regeringspartiet Socialdemokratiet har ligeledes for nylig erklæret sig åben over for at se på tiltag, der minder om Venstres forslag om en grøn håndsrækning til boligejerne.
Konservative var imod at afskaffe fradraget og vil ifølge erhvervs-, miljø- og klimaordfører Mona Juul til enhver tid stemme for at genindføre det. Men partiet har samtidig fremlagt sit eget forslag til en såkaldt 'grøn boligbelønning'.
- Der er ikke nogen tvivl om, at håndværkerfradraget har været med til at understøtte energieffektivisering, som er helt afgørende for den grønne omstilling. 'Grøn boligbelønning' belønner boligejere for at løfte deres energimærker ved isolering, nye vinduer, solceller, varmepumper osv. Det er en anden måde at støtte op på i den situation, vi står i nu, siger Mona Juul til Licitationen.
Hos Radikale Venstre lyder derimod et klart nej til håndværkerfradraget.
- Boligjobordningen har jo aldrig haft nogen CO2-effekt, fordi man bare giver skattelettelser til noget, folk havde foretaget alligevel. Så det har aldrig været en ordning, der har gjort noget for klimaet, siger politisk ordfører og finansordfører Andreas Steenberg til Licitationen og tilføjer:
- Vi synes, det er bedre at bruge den arbejdskraft, vi har i byggebranchen, til noget, der skaber reel klimahandling, nemlig at få fjernvarme, ladestandere, vindmøller og solceller osv.
Ifølge beregninger fra Skatteministeriet vil det koste statskassen mellem 360 og 790 mio. kr. årligt at genindføre håndværkerfradraget.
Fakta: 11 år med udskældt og elsket fradrag
- 2011: Håndværkerfradraget indføres af VK-regeringen, DF og KD frem til 2013 som del af ”BoligJobplan”. Fradragene er todelt i et håndværkerfradrag og et servicefradag, og de indføres for at skabe vækst, skrue ned for sort arbejde, dårligt gør det selv-arbejde og få flere kortuddannede i job.
- 2012: S, SF og RV afskaffer ordningen ved udgangen af året.
- 2013: Samme gruppe af partier genindfører ordningen for 2013 og 2014.
- 2014/15: S, RV og V afskaffer ordningen. S-regeringen siger, at fradragene ikke står mål med de mia. af kr. der bruges på dem.
- 2015: V-regeringen genindfører fradraget sammen med DF, K, S og AL og gør det til et grønt fradrag for 2016 og 2017.
- 2017: Den daværende VLAK-regering gør sammen med DF det grønne håndværkerfradrag permanent fra januar 2018.
- 2022: Det grønne håndværkerfradrag afskaffes 1. april 2022. Servicefradraget består.
Læs mere på Building Supplys søstermedie Licitationen:
Skatteminister: Så meget koster et nyt håndværkerfradrag
Det siger partierne om håndværkerfradraget
Artiklen er en del af temaet Folketingsvalg 2022.
