23948sdkhjf

Et kinderæg af energiløsninger nærmer sig afslutning

Hovedstaden er nu et skridt nærmere en ny, specialindrettet energicentral, som skal levere både varme og køling samt håndtere spildevand. Nu, godt 20 måneder efter første spadestik blev markeret Hofor, har der været rejsegilde for den nye energicentral i Københavns Nordhavn.

Det er Hofor, der står bag etableringen af den nye energicentral i Sundkrogsgade ved det grønne område Kranparken i Nordhavn i København. LM Byg er hovedentreprenøren.

I forbindelse med byggestarten i februar 2021 lød Hofors prisestimat for bygningen inklusive varmepumper, kølemaskiner, havvandsindtag med mere forventes at ligge på 230-250 mio. kr. Tallet var – understregede forsyningsselskabet dengang – usikkert.

Den nye energicentral vil lægge tag til både en spildevandspumpestation, en fjernkølingscentral og på sigt også en stor varmepumpe til fjernvarme. Alt sammen på samme areal - bygget ovenpå hinanden - så energicentralen optager mindre plads i byen. Bygnings grundplan er således 1.152 kvm, men den når 14,5 meter i højden.

– Det er generelt svært at finde grunde til de vigtige fjernvarmepumper i en tætbebygget by som København, og derfor gør vi os også umage med at udnytte pladsen optimalt - så vi får bygningen til at passe ind i Kranparken. Vi har for eksempel træ på facaden, grønne planter, der vokser op ad bygningen, og samtidig har vi glasvinduer i bygningens facade, der giver forbipasserende kig ind til maskinrummet, siger John Halkjær Christensen, driftschef for fjernvarme i Hofor, i en pressemeddelelse om projektet.

Om Hofors Energicentral i Nordhavn

Byggeriet af Nordhavns nye energicentral i Nordhavn blev påbegyndt i 2021 og forventes færdigt i 2022.

LM Byg er hovedentreprenør på byggeprojektet og skal opføre 2.304 kvm central, derudover varme- og kølepumper også skal indeholde et transformerrum, tavlerum, lagerrum, WC og vareelevator. Når energicentralen står færdigt, vil den strække sig 14,5 meter op i luften og brede sig over 1.152 kvm i grundplan.

Energicentralen opføres primært med beton-sandwichelementer og bærende søjler i stueetagen, og en stålkonstruktion med lette sandwichelementer på 1. sal. Energicentralen ligger for enden af det grønne område, Kranparken. Derfor monteres der facadeklinker og skærmtegl i varme, brunlige nuancer. Nederst på facaden sættes der trælammeller op, som pyntes med et væld af planter. På den måde falder bygningen naturligt ind i de grønne omgivelser.

Når den er færdigbygget, vil Energicentralen forsyne de mange boliger og kontorer, der skyder op i Nordhavn med fjernvarme og fjernkøl. Derudover vil centralen også forsyne dele af Østerbro.

Energicentralen vil rumme hele tre slags forsyning. I kælderen etableres der en spildevandspumpe, stuetagen etableres fjernvarme og på 1. sal etableres fjernkøl. Varme- og kølesystemet vil indgå i en synergi, hvor overskydende varme og kulde cirkuleres rundt. Derudover vil energi fra vindmøller og solceller, samt havvand sikre en mere CO2-nedsat forsyning. De tre forsyninger placeres i samme bygning og på flere etager, for at spare på pladsen og give mere rum til det omkringliggende grønne områder.

Tre-i-én løsning

Anlægget vil levere fjernvarme til de mange nye boliger og kontorer i Nordhavn. Centralen vil samtidig også levere den pladsbesparende aircondition via fjernkøling til flere virksomheder og hoteller.

– Vi udnytter synergien ved at placere tre forsyninger i én bygning. Vi planlægger vores hidtil største varmepumpe, som vil producere fjernvarme via havvand - til et kollektivt fjernvarmenet, så mange københavnere får glæde af varmen, fortæller John Halkjær Christensen og fortsætter:

– Samtidig håndterer energicentralen også fjernkøling til for eksempel kontorbygninger og hoteller. Og endelig huser centralen også strømforsyningen til spildevandhåndtering.

Varmepumpen er fire gange så stor som Hofors sædvanlige øvrige varmepumper, og planen er, at der i de kommende år skal sættes varmepumper op flere steder i byen.

Den nye energicentral forventes at stå klar i slutningen af 2022, og første fjernkøling via rør i jorden kommer til foråret omkring maj. Varmepumpen afventer byudviklingen i Nordhavn og forventes klar i 2028.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097