23948sdkhjf

188 boliger i Carlsberg Byen bliver boliglaboratorium

Entreprenører, ejendomsudviklere og almene boligorganisationer leder efter nye løsninger på den urbanisering, som blandt andet hovedstaden er udfordret af i disse år.

En mulig løsning skal nu afprøves på Vesterbro i København, hvor Carlsberg Byen kommer til at lægge grund til 188 almene boliger. Det almene boligprojekt , som opføres af Danske Funktionærers Boligselskab (DFB) i samarbejde med Domea.dk, indeholder både et alment familiebofællesskab, almene familieboliger, almene ungdomsboliger, små billige boliger samt særlige boliger til unge hjemløse.

Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

Projektet er godkendt af Indenrigs- og Boligministeriet som forsøgsbyggeri for socialt inkluderende ungdomsmiljø og er støttet af Realdania.

Boliglaboratorium gentænker boligbyggeri

Den filantropiske forening støtter også en anden del af projektet, som handler om at udvikle boliger til enlige forældre. Det sker som led i det Boliglaboratorium, som den filantropiske forening og Statens Kunstfond har sat i gang.

Eksperimenterende boligbyggeri i Carlsberg Byen

Boligerne i familiebofællesskabet organiseres horisontalt i klynger omkring fællesstuer, der deles af 8-16 boliger.

Generelt er de fleste af boligerne organiseret med køkken alrum mod altangangs siden eller mod en privat terrasse. Den mere private del af boligen vender mod gadesiden.

På taget af ungdomsboligerne er et vasketeria (café og vaskeri), og på taget af fællesskabsboligerne er et væksthus, der deles af fællesskabsboligerne og familieboligerne

Karréen er delt op i tre byhuse defineret af projektets forskellige boligtyper. Mod gaden udføres byhusene i varierende materialer i forskellige farvetoner. Generelt udføres stueetagen med træfacader i varieret opsætning der understøtter fornemmelsen af de tre forskellige byhuse.

Københavns Kommune

Målet med Boliglaboratorium har været at invitere hele byggebranchen til at gentænke måden, vi bygger boliger på. Filantropidirektør i Realdania Nina Kovsted Helk ser derfor også frem til, at projektet bliver til virkelighed:

– Vi er nødt til at kigge med nye øjne på den måde, vi bygger på nu og fremover, fordi der allerede i dag er mange forskellige måder at bo og leve på – og det skal vores boligudbud svare på, siger Nina Kovsted Helk på vegne af de to parter bag Boliglaboratorium i pressemeddelelsen og fortsætter: 

– Sammen med de øvrige seks byggerier i Boliglaboratorium håber jeg, at projektet i Carlsberg Byen kan være en inspiration for alle, der bygger boliger i fremtiden.

Ny boligform til enlige forældre med delebørn

Et af målene for projektet i Carlsberg Byen er at udvikle nye fælleskabsunderstøttende boligformer til enlige forældre i urbane fællesskaber. Ambitionen er at undersøge, udvikle og realisere attraktive boformer og boligindretninger, der afspejler en helt normal, men boligmæssigt underprioriteret boligform: Den fællesskabsunderstøttende bolig til enlige forældre med hjemmeboende delebørn, der bor delvist med mor og delvist med far.

– Sammen med vores kunde DFB, som er bygherre på projektet, er vores ambition at skabe en boform, der udfordrer vanetænkningen om, at en familie består af far, mor og to børn. I stedet vil vi se på mulighederne for med større fleksibilitet i rum og funktioner at skabe de fysiske rammer for en god hverdag både i de uger, hvor der er børn i hjemmet og i de uger, hvor der ikke er, siger Mette Mogensen, By- og boligudviklingschef Domea.dk.

Derfor opføres en del af boligerne med høj grad af fleksibilitet, hvor kun køkken og bad er fast placeret i boligen. De kommende beboere får dermed mulighed for at præge boligens udformning samt placeringen af boligens skillevægge og øvrige indretning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1