Ny oversigt skal sikre at fugerne holder
Byggeriet i Danmark har i mange år kæmpet med utætte fuger, særlig omkring vinduer og døre og gør det ifølge Byg-Erfa stadig.
Derfor udgiver Fonden nu to erfaringsblade om fuger, så fælles retningslinjer for branchen kan bidrage til et øget byggeteknisk fokus på emnet.
- Gennem tiden har vi set mange eksempler på gode tiltag for at få dette fagområde afdækket byggeteknisk, for eksempel de mange publikationer, der findes om fuger på dansk fra både SBi (i dag Build) og Fugebranchen (det tidligere Fugebranchens Samarbejds- og Oplysningsråd). Udfordringen er bare, at fuger i dag er langt mere end bare fugemasse, tætningsbånd og en åbning, der blot skal lukkes i en fart.
Det udtaler Walter Sebastian, som er arkitekt, civilingeniør og teknisk udviklingschef i NCCi en pressemeddelelse fra Fonden Byg-Erfa. Han er en af forfatterne bag de to nye erfaringsblade ’Utætte fuger omkring vinduer og døre' og ’Fugesvigt og udskiftning af fuger omkring vinduer og døre’.
- Fuger er i dag langt mere komplekse og skal opfylde langt, langt flere retningslinjer end tidligere. Derfor er det vigtigt, at disse erfaringsblade nu er ude og kan virke i byggebranchen – hos de projekterende og på byggepladserne, siger Walter Sebastian videre.
Byggeteknisk finmekanik
Det er ikke længere nok, at fuger kun skal sikre mod vands indtrængning. De skal også kunne håndtere vand, der evt. er trængt ind og den kondens, der dannes bag den udvendige fuge. Samtidig skal de sikre mod kuldebroer og være lufttætte indvendig.
Med andre ord kræver fuger i bygninger i dag større viden om fugens funktion, ydeevne og den bygningsfysik, der er gældende for denne bygningsdel, så der ikke kommer vand ind og ”gemmer” sig bag, over eller i særdeleshed under fugen i bundfalsen – under såvel vinduer som døre, forklarer Walter Sebastian i pressemeddelelsen.
- Især tætningsprincipperne, fugetype og fugeopbygning, samt de indgående materialers egenskaber i fugen som helhed er vigtige vidensområder, som tidligere ikke fik fokus, siger han og fortsætter:
- Fuger er i dag blevet til en form for byggeteknisk finmekanik, som kræver både indsigt i fugens virkemåde og projektering af fuger, som skal være både bygbare og holdbare – og som i særdeleshed kræver omhu hos den udførende for at der opnås god håndværksmæssig kvalitet.
Hårdere eksponering
En fuge er og skal være en aktiv og effektiv del af den samlede facades tæthed i hele fugens levetid – og er dermed også en aktiv del af bygningens klimaskærm. Fuger i dag skal derfor i langt højere grad end tidligere være sammenbyggelige med den fals og det vindue eller dør, der skal lukkes i facaden. Og i den forbindelse skal fugerne naturligvis være - og vedblive at være - både vand- og lufttætte.
Det kan være noget af en udfordring, når vi bygger højere, vejret bliver vildere og bygningerne udsættes for en stadig hårdere eksponering, forklarer Walter Sebastian.
- Det er en stor udfordring, at vor tids bygninger er blevet højere og nogle endog placeret i områder, hvor bygningerne er langt mere eksponerede. Langt de fleste høje bygninger er i dag typisk uden konstruktiv beskyttelse, for eksempel beskyttende udhæng, og det stiller langt større krav til tætheden og kvaliteten af facadernes fuger end tidligere. Jo højere du kommer op i bygningen, jo større er påvirkningerne jo. Og så er der jo det ændrede klima med mere regn, større temperatursvingninger og vind, som jo også påvirker facaden og dermed samlingerne, i dette tilfælde fugerne, siger han.
Materialer til lukning af fuger er i dag ikke kun fugemasse, men kan også være fugebånd og mørtel, der alle er materialer med forskellige krav til kontaktfladerne. Det er derfor vigtigt, at fugen er tæt og kan optage bevægelse uden af den grund at svigte, for at sikre vedvarende vedhæftning. Ydermere skal fugen også opfylde dagens miljøkrav til materialer og holdbarhed, forklarer han. kaptain
