23948sdkhjf

Arkitektskole opruster

En række ny- og fastansættelser på Arkitektskolen Aarhus skal blandt andet være med til at styrke relationen til arkitektfaget.
Med ansættelse af seks nye undervisere og forskere og fastansættelse af femten hidtil løst tilknyttede vil Arkitektskolen Aarhus styrke relationen til fagets praksis samt styrke didaktikken i undervisningen.

- Vi har blandt andet ansat nogle studielektorer og studieadjunkter, som sideløbende driver arkitektfaglig praksis. Det er anerkendte folk, som har mange års erfaring på bagen. Hensigten er på den måde at knytte undervisningen tættere til arkitektfagets praksis, fortæller rektor Torben Nielsen på skolens hjemmeside.

Her forklarer han også, at ansættelserne skal ses i lyset af et behov for løbende at udvikle skolens undervisnings- og læringsprocesser.

- Til det formål har vi blandt andet ansat kompetente folk fra England og Spanien. Endelig har vi fået mulighed for at fastansætte flere af de undervisere, som gennem en årrække har været løst tilknyttet skolen. Det skyldes først og fremmest, at det er lykkedes os at reducere omkostningerne til administration og i stedet flytte midlerne til undervisning, forklarer rektor Torben Nielsen.

Bæredygtighed er et andet aspekt, som bliver styrket i undervisningen med de nye ansættelser.

Se en oversigt over ansættelserne på Arkitektskolen Aarhus’ hjemmeside
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078