23948sdkhjf

Rejsegilde hos BCM Transtech

Nr. Broby-virksomheden samler nu alle aktiviteter på to adresser i industrikvarteret mod tidligere fire.
Selve fabrikken på Industrivej 3 udvides med 250 procent, idet en ny lager- og pakkehal på 1.200 m² er under opførsel, ligesom der bliver etableret belægningssten på i alt 2.500 m² vej og gårdspladser rundt om bygningerne.

Herudover udvides kontorerne i den oprindelige fabrik med 120 procent, ligesom den eksisterende fabrik facaderenoveres således, at begge bygninger designmæssigt matcher hinanden.

- Det har været en fornøjelse at samarbejde med Sparekassen Faaborg samt DLR kredit om finansieringen af byggeriet. Vi har helt ærligt haft meget svært ved at kunne genkende alt det negative, der dagligt fremstår i nyhederne; at det stort set er umuligt for små og mellemstore virksomheder at få finansieret sunde investeringer i disse tider, siger direktør Torben Christiansen og tilføjer:

- Det har også været en stor fornøjelse at konstatere, at lokale entreprenører og håndværks- mestre har været konkurrencedygtige på byggeriet, både på prisen og på kvaliteten!

Snart rejsegilde
Firmaerne, som har haft entrepriser i forbindelse med byggeriet, er:
- Hvenegaard & Jens Bo Landinspektører A/S i Faaborg har stået for bygningsafsætningen.
- Vester Hæsinge Maskinstation A/S står for jord, kloak og belægning.
- JJ Byg Horne ApS står for sokkel og gulv.
- Tømrermester Lars Cornelsen Millinge ApS står for hallen, kontorerne samt facaderenoveringen.
- Nr. Broby VVS står for vand og varme.
- Elinstallatør Jens Nielsen ApS Millinge står for El arbejdet.
- Helt fra budgetfasen har BCM valgt, at lade Brunholm Byggerådgivning v/Arne Brunholm styre byggeriet

I anledningen af byggeriet holdes der rejsegilde for alle de implicerede håndværkere m.fl. fredag den 14. september kl. 11.00 i den nye lager- og pakkehal på Industrivej 3.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.327