Multihal til christianshavnerne
Byggeriet af en 2.700 m² stor multihal indledes om kort tid på Holmen i København. Hallen opføres af B. Nygaard Sørensen.
Læs også: Ny multihal til 60 millioner på Christianshavn
Byggeriet, der skal rumme faciliteter til bl.a. idræt, musik og teater, er endnu ikke indledt, men første spadestik er efterhånden rykket tæt på.
Ifølge Byggeplads.dk er grunden netop nu ved at blive ryddet, så der kan etableres byggeplads, og til juni næste år forventes multihallen at stå færdig.
Byggeriet har været udbudt i hovedentreprise, som er vundet af B. Nygaard Sørensen.