Klumme: Energirenovering bør handle om mere end energi
Energirenovering er kompliceret, og derfor bør en ny dansk strategi handle om andet og mere end blot at give eksisterende huse ny frakke på, mener Danske Arkitektvirksomheder.
Der skal nu i Danmark laves en strategi for energirenovering af bygningsmassen. Det er en del af det energipolitiske forlig, som blev indgået i foråret af syv af Folketingets otte partier. Energistyrelsen har inviteret byggebranchen med i et netværk der skal hjælpe med udformning af strategien – det er vi glade for.
Set fra arkitektvirksomhedernes synsvinkel er det vigtigt, at strategien ikke kun kommer til at handle om reduceret energiforbrug. Det lyder måske paradoksalt, men virkeligheden støder ofte sammen med teoretiske forestillinger og beregninger. Når støvet så har lagt sig, viser det sig at de realiserede besparelser bliver lavere end det så ud til, da planerne blev lagt på skrivebordet.
Desuden har jagten på et lavere forbrug af energi en beklageligt lang hale af uforudsete bivirkninger. Der er indeklimamæssige udfordringer. Efterisolering af gamle bygninger fører til nye problemer med fugt, som igen bliver til skimmelsvamp eller råd i konstruktionerne. Indvending efterisolering reducerer boligarealet. Listen kan let gøres længere: Energirenovering er kompliceret.
Fokus på genbrug af konstruktioner
Og så er der bygningernes æstetiske og arkitektoniske kvaliteter. De risikerer alt for let at ryge i svinget, hvis eksisterende bygninger renoveres med et alt for snævert, teknisk fokus på at reducere energiforbruget. Dertil kommer de ressourceøkonomiske udfordringer, der ligger i at bygge videre med nye materialer på eksisterende bygninger.
Her kunne jeg ønske mig langt større fokus på renoveringer, der gør det muligt at skille konstruktionerne ad på et senere tidspunkt. Så det bliver muligt at genbruge de enkelte materialer hver for sig. Min frygt er, at vi vil se flere og flere komplekse sammenbygninger, der kun kan rives ned og findeles til vejfyld, når de er udtjente.
Kommunale bygningsatlas
Endelig er der hele det sæt af udfordringer, som knytter sig til samspillet mellem den enkelte bygning, og den sammenhæng den er placeret i. Der er eksempelvis brug for en kortlægning af, hvilke bygninger det bedst kan betale sig at rive ned.
En kvalificeret vurdering heraf skal tage hensyn til mange aspekter ud over bygningens tekniske tilstand – økonomi, kulturel betydning, de sociale og byplanmæssige sammenhænge, koblinger (eller mangel på samme) til kollektive energiforsyningsnet.
Selvom bygningen ikke er fredet, eller bevaringsværdig i sig selv, kan den indgå i et bybillede af sammenhængende værdi. Kommuner bør derfor have bygningsatlas, der kortlægger de værdier, der ønskes opretholdt.
Bæredygtighed - et flerdimensionelt begreb
Det lyder indviklet og det er det også. Derfor er der brug for en holistisk strategi for energirenovering, hvor indsatserne for at reducere energiforbruget tænkes ind i en større sammenhæng. Hvor de eksisterende huse ikke 'kun' får ny frakke, men samtidig udbygges med opdaterede konstruktioner, der gør husene mere funktionelle og tidssvarende for deres brugere.
De små toiletter kan måske ombygges til moderne badeværelse, de overflødige børneværelser inddrages i nye planløsninger samtidig med, at dagslysindfaldet får et løft. Hvis det samtidig kan bringes til at gå op i en højere enhed med respekt for husets arkitektoniske kvaliteter og for dets relationer til stedet, hvor det ligger, kan kampen for at nedbringe energiforbruget forenes med et løft i kvaliteten af vore bygninger. Og så bliver bæredygtighed et flerdimensionelt begreb.
