Fem teams udvalgt til stort sygehusbyggeri
Et 25.000 m² nybyggeri er på vej ved Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde. Der er netop sat navn på de prækvalificerede firmaer i projektkonkurrencen.
Totalrådgivningen blev sendt i udbud i foråret, og der er nu sat navn på de teams, der skal deltage i projektkonkurrencen.
• White arkitekter A/S med White arkitekter AB (arkitekt og landskab), DEVE Architects, Wessberg, Dominia og Arkplan.
• Aarhus arkitekterne A/S med 3XNielsen, 1X1 landskab, Grontmij.
• C.F. Møller med Alectia, Søren Jens Rådg. Ingeniører, Effekt arkitekter.
• Arkitema Architects med Moe og Brødsgaard.
• KHR Arkitekter med Rubow arkitekter, Oluf Jørgensen, Spangenberg & Madsen, WSP UK, Opland Landskabsarkitekter.
• Karlsson VLA – et konsortium bestående af Karlsson arkitekter og Vilhelm Lauritzen arkitekter med Henrik Jørgensen Landskab, Orbicon, NNE Pharmaplan, Cenergi.
Vinderen findes næste sommer
Den nye retspsykiatriske afdeling får 126 sengepladser og omfatter 25.000 m² nybyggeri på en 40.000 m² stor grund. Byggeriet er programsat til at starte i 2015 og stå færdigt i 2017. Det samlede budget er på 550 mio. kr.
Byggeriet skal placeres omkring et klassisk fjordlandskab og skal grænse op mod fredede arealer og bevaringsværdige bygninger. Et vigtigt element er derfor, at byggeriet indpasses i forhold til omgivelserne og i sammenhæng med naturen.
Det nuværende felt på 6 teams indsnævres i marts 2013 til 1-3 teams, hvorefter den endelige vinder findes i løbet af sommeren 2013.
Læs også: Byggeri til 550 millioner på vej i Roskilde