23948sdkhjf

Seks entreprenører i spil til stor bro-opgave

Banedanmark har netop sat navn på de firmaer, der er prækvalificeret til byggeriet af 12 broer på en kommende København-Ringsted-jernbane. En opgave til op mod 200 mio. kr.
Seks virksomheder – MT Højgaard, NCC Construction, Pihl & Søn, Aarsleff, Arkil og CG Jensen/Barslund – skal dyste om kontrakten på design og opførelse af 12 broer mellem Ishøj og Greve i forbindelse med anlægget af den ny København-Ringsted-jernbane. Det oplyser Licitationen.

Opgaven er det andet store udbud til den kommende jernbane. Det første blev kort før sommerferien vundet af MT Højgaard , som altså også er blandt de udvalgte i det nye udbud.

Niels Sørensen, kontraktchef i Banedanmark på København-Ringsted-projektet, fortæller til Licitationen, at der er tale om en opgave til 150-200 mio. kr., og at han forventer en afgørelse inden jul.

Det samlede jernbaneprojekt København-Ringsted bliver Danmarks første højhastighedsbane og vil i alt komme til at koste omkring 10,5 mia. kr. Jernbanen skal være klar til indvielse i 2018.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078