23948sdkhjf

100, 200, 300, 400, 500, 600

I mere end 600 dage har man været forskånet ulykker på JORTONs byggeplads i FOB Kalundborg afd. 8, 9 og 14. For at være helt præcis er det i skrivende stund 650 dage. Det kan man blandt andet takke de to byggeledere Hakan Hakbilen og Yasin Cat for.

– Sikkerhed har siden dag 1 været vores topprioritet. Vi arbejder på en sag, hvor beboerne færdes i og omkring byggeriet. Vi har forsøgt at minimere de gener beboerne kan opleve ved sådan et byggeri, hvilket blandt andet har betydet at alle adgangsveje har skullet være tydelige og ryddelige. Samtidig har vi brugt meget tid på at snakke med beboerne og føre en god dialog med dem, så de bedre kan forholde sig til den lidt mærkelige dagligdag, hvor ens hjem er transformeret til byggeplads, fortæller Yasin Cat.

– Hertil har vi haft en nul-tolerance politik overfor alle håndværkere på pladsen i forhold til arbejdsmiljø. Har vi følt at sikkerhed ikke blev prioriteret, så er man pænt blevet bedt om at forlade pladsen, indskyder Hakan Hakbilen, der også er ansvarlig for sikkerheden på pladsen. Han fortsætter:

– Heldigvis kan de fleste jo godt forstå hvorfor vi arbejder som vi gør. Det handler jo om at vi alle skal kunne gå sikkert på arbejde. For det er jo ikke kun en selv man skal passe på, men også ens gode venner og kollegaer.

Byggesagen står nu til at blive afleveret, men hvis det er muligt, håber både Hakan og Yasin at man foruden at kunne aflevere nogle gode boliger og pæne udearealer, kan stå med et flot byggepladsskilt, der er prydet af teksten: 700 dage uden arbejdsulykker.

Om byggesagen

JORTON er totalentreprenør for FOB Kalundborg, hvor man er ved at skabe et fremtidssikret boligkompleks med et udbud af attraktive og varierede boliger for en bred vifte af boligsøgende i Kalundborg. Man har optimeret lejlighedernes energiforbrug og skabt boliger, der lever op til dagens boligstandard mht. boligstørrelse, bad- og køkken-forhold samt altaner / terrasser. En stor del af opgaven har desuden bestået i at tilgængelighedssikre lejligheder for beboere med dårlig mobilitet. JORTON udfører i egenproduktion: Kloak, jord, beton, belægning samt haveanlæg.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063