23948sdkhjf

Opsiger sin stilling: Københavnsk fjernvarmeselskab skal have ny direktør

Fjernvarmeselskabet CTRs direktør Kamma Eilschou Holm har opsagt sin stilling.

På Linkedin skriver Kamma Eilschou Holm:

- Nogle dage sættes store beslutninger i værk – i dag er den af de helt store personlige beslutninger sat i søen. Jeg har sagt mit job op som direktør for CTR, men bliver indtil min afløser er fundet. Baggrunden er, at jeg ønsker at forfølge en drøm om at skabe et arbejdsliv, hvor jeg både arbejder for fjernvarmen, men samtidig har en større fleksibilitet mht. hvornår og fra hvor, jeg løser mine arbejdsopgaver, end jeg kan få som direktør for et forsyningsselskab.

Kamma Eilschou Holm ønsker desuden at tage mere del i den offentlige og politiske debat, også mere end stillingen hos CTR tillader. Derfor ønsker hun heller ikke en anden direktørstilling, men i stedet starter sit eget firma, oplyser hun. 

Hun har dog lovet at blive på posten hos CTR indtil bestyrelsen har fundet en afløser. 

Bestyrelsen er allerede gået i gang med rekrutteringsprocessen, skriver CTR på sin hjemmeside. 

Om CTR

CTR’s opgave er at være leverandør af en bæredygtig og sammenhængende varmeforsyning i hovedstadsområdet - centralt placeret mellem varmeleverandører og varmedistributører og på tværs af Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby kommuner. 

CTR omsætter for knapt 2 mia. kr. årligt og har ca. 35 ansatte.

Kilde: CTR

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094