23948sdkhjf

Byggeboom kan give mangel på kvalificeret arbejdskraft

Samarbejde mellem jobcentrene i Region Midtjylland skal forbereder dem på at imødekomme manglen på kvalificeret arbejdskraft inden for bygge- og anlægsbranchen.
- Med byggerierne af blandt andet de nye sygehuse i Skejby, Viborg og Gødstrup samt anlæg af nye midtjyske motorveje, står jobcentrene i Region Midtjylland med en stor opgave med at sikre tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft.

Det er en opgave, som det enkelte jobcenter ikke kan løfte alene, siger arbejdsmarkedschef Jette Lorenzen, Viborg Kommune:

- Jobcentrene ønsker at bidrage til at løfte det fælles ansvar for, at vi får flere over i bygge- og anlægsbranchen, når arbejdskrafts- og uddannelsesbehovene opstår. Vi skal have flere bygge- og anlægsfolk tilbage i branchen, ligesom vi skal have motiveret flere unge og ledige til uddannelse indenfor branchen. Jobcenter Viborg er derfor gået sammen med de midt- og vestjyske jobcentre for at bidrage til fælles løsninger på behovene.

Fælles sekretariat
Et fælles sekretariat skal koordinere initiativerne og samarbejdet mellem de involverede jobcentre, relevante samarbejdspartnere (arbejdsmarkedsparter, organisationer, uddannelsesinstitutioner, VEU-Centre og Erhvervsservicecentre), Beskæftigelsesregion Midtjylland og de øvrige jobcentre i regionen (øst).

Bag sekretariatet står de vestlige jobcentre, som omfatter kommunerne i Viborg, Ikast-Brande, Herning, Holstebro, Struer, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Skive

Mange Initiativer
Jobcentrene vil i samarbejde med Beskæftigelsesregion Midtjylland tage en række initiativer så som:

• Etablering af virksomhedspanel om afdækning af arbejdskrafts- og uddannelsesbehov
• Informationsmøder og brancherettet information til ledige
• Synliggørelse af ledige jobs på Jobnet.dk
• Tæt samarbejde med erhvervsskoler om introduktion og kurser indenfor bygge- og anlæg
• Koordineret indsats i samarbejde med faglige organisationer, VEU-centrene, erhvervsservice-centre
• Deltagelse i Voksenlærlinge-kampagne, anvendelse af jobrotation og andre uddannelsesinitiativer m.m.

Der er mulighed for at hente mere baggrundsviden om det forventede byggeboom på: Beskæftigelsesregion Midtjyllands hjemmeside .

Baggrund - mangel på 3.000 medarbejdere
Beskæftigelsesregion Midtjyllands analyser dokumenterer, at de store sygehusbyggerier i Skejby, Viborg og Gødstrup - sammen med anlæg af midtjyske motorveje samt mange private og offentlige byggeprojekter rundt om i hele regionen - kan give store udfordringer på det midt- og vestjyske arbejdsmarked.

De store regionale byggerier kan i 2013 komme til at betyde begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft i Region Midtjylland af bl.a. faglærte murere, tømrere mm., men også ufaglærte til jord- og betonarbejde mm.

Analysen forventer, at der kan komme til at mangle op til 3.000 medarbejdere årligt indenfor bygge og anlæg fra 2013 – 2020.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079