23948sdkhjf

Sociale klausuler indføres i Stevns

Stevns Kommune vil indføre sociale klausuler i udbud inden for bygge- og anlægsopgaver. Udbuddets varighed og størrelse bestemmer hvilken type klausul der bruges.
Kommunalbestyrelsen i Stevns har netop godkendte en anbefaling om at indføre sociale klausuler i kommunens udbud. Anbefalingen kommer fra arbejdsgruppen, der har beskæftiget sig med, hvordan der kan banes vej for flere praktikpladser i Stevns Kommune.

- Sociale klausuler giver mulighed for at pålægge leverandøren til en opgave en social forpligtelse. Det kan f.eks. være at oprette et antal praktik- eller uddannelsespladser med en varighed, der minimum svarer til kontraktens længde. Sammen med Stevns Erhvervsråds initiativer håber jeg, at tiltagene vil få flere til at få øjnene op for vigtigheden af, at vi får skabt bedre praktikmuligheder, siger borgmester Poul Arne Nielsen.

Brug af sociale klausuler
Når forvaltningen i den kommende tid skal til at formulere og indføre klausulerne i de forskellige typer udbud, vil der blive skelnet mellem brugen af hårde og bløde klausuler, hvilket vil afhænge af en kontrakts størrelse og varighed.

Hårde klausuler anvendes ved projekter på over ti mio. kr. og har en varighed på over seks måneder. De indebærer, at en leverandør skal overholde en social forpligtelse, mens de bløde klausuler på over fem mio. kr. og minimum tre måneder, indebærer, at en leverandør skal tilstræbe at overholde de sociale klausuler.

Klausulerne vil blive indført i udbud inden for bygge- og anlægsopgaver, og i lyset af Stevns Kommunes størrelse vil det typisk være de bløde klausuler, som vil gøre sig gældende.

Samarbejde skal forbedres
Beslutningen om at indføre sociale klausuler følges op af initiativer fra Stevns Erhvervsråd, hvilke bl.a. handler om at synliggøre problemstillingen med manglende praktikpladser, skabe viden om løsningerne og forbedre samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsdrivende mfl.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078