23948sdkhjf

Ny stadsarkitekt i Aarhus

Den 54-årige englænder, Stephen Willacy, skal være ny stadsarkitekt i Danmarks næststørste by.
Det bliver engelske Stephen Willacy, der skal være ny stadsarkitekt i Aarhus Kommune efter Gøsta Knudsen, som fratrådte embedet tidligere på måneden.

Stephen Willacy er arkitektuddannet i England, men han har i de seneste 28 år været bosat i Aarhus. De første 12 år i Danmark var han ansat hos Kjaer og Richter, mens han i perioden 2005-2011 var partner og direktør for business development hos Schmidt Hammer Lassen. I samme periode var han drivkraften bag opbygningen af en engelsk afdeling, ligesom han har deltaget i opbygningen af aktiviteter i Kina.

- Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at vi i Stephen Willacy har fået en stadsarkitekt, som kan fortsætte det gode arbejde, hans forgænger startede, samt at han i årene fremover vil skabe sig sin helt egen klare profil. Han har en utrolig bred palet af kompetencer og netværk, både nationalt og internationalt. Og så er det ikke mindst vigtigt, at han har Aarhus i hjertet, siger Rådmanden for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek.

Vil præge unik udvikling
Aarhus’ nye stadsarkitekt har i perioder undervist og forsket på Arkitektskolen i Aarhus, og han kommer fra en stilling på netop arkitektskolen.

Gennem en årrække har han været aktiv i Akademisk Arkitektforening, ligesom han gennem flere år har været formand i foreningens østjyske afdeling. Stephen Willacy har også haft egen tegnestue og udviklet egne projekter ved sideløbende med sine øvrige aktiviteter.

Stephen Willacy tiltræder sin nye stilling pr. 1. august 2012, og det ser han frem til:

- Aarhus er en fantastisk by, som jeg har fået helt ind under huden gennem de mange år, som jeg har arbejdet og boet her. Jeg glæder mig meget til at være med til at præge den helt unikke udvikling, der sker med byen i disse år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11