23948sdkhjf

Arkitema vækster men laver svag bundlinje

Arkitektvirksomheden Arkitema leverer et resultat for 2021, som direktøren kalder 'ikke tilfredsstillende'.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse om det endnu ikke offentliggjorte regnskab for 2021.

For på trods af fremgang i omsætningen på 12 procent viste resultatet for 2021 et underskud på 16,8 mio. kr. Resultatet er ifølge adm. direktør Thomas Kveiborg utilfredsstillende, men han hæfter sig ved, at det primært er to konkrete faktorer, der driver underskuddet.

- Det er klart, at vi gerne havde set et bedre resultat for 2021. Det er primært de førnævnte faktorer, der spiller ind på den utilfredsstillende bundlinje, men regnskabet viser også, at vi stadig er en velfunderet og sund virksomhed, og vi kan se, at vores kunder har stor tillid til os. Vi har startet 2022 stærkt ud og vi har en rigtig solid ordrebog, der giver os ro i maven og en tro på, at vi kommer til at levere et positivt resultat i år, udtaler adm. direktør Thomas Kveiborg i pressemeddelelsen.

Arkitema blev ved årsskiftet til 2019 overtaget af ingeniørvirksomheden COWI, og en del af årets resultat er præget af afsluttende forpligtelser i forbindelse med dette salg.

Samtidig betød et midlertidigt stop på et stort sygehusprojekt i Norge, at man mistede en betydelig omsætning igennem et halvt år. Projektet er dog blev genoptaget, og er i dag et af de projekter som vil være med til at sikre Arkitemas norske forretning i flere år ud fremtiden.

Ambitioner for fremtiden er intakte

For kort tid siden kunne Arkitema fortælle om ambitioner om at indtage nye markeder uden for Skandinavien, hvilket er en central del af strategien for de kommende år.

Dette passer rigtig fint ind i COWIs Future Now-strategi, hvor der især fokuseres på styrkelse på flere vestlige markeder, bæredygtighed og udvikling af forretningsområder.

Ifølge Thomas Kveiborg vil bl.a. fokus på områder inden for den grønne omstilling komme til at fylde mere og mere hos Arkitema i de kommende år. Både i samarbejdet med COWI, men også i de projekter som Arkitema selv arbejder med. Derfor vil man i de kommende år bruge betydelige kræfter på at udvikle projekter inden for infrastruktur og energi.

- Som en del af COWI-familien arbejder vi naturligvis tæt sammen, og vi kan se, at en stadig stigende del af vores opgaver kommer gennem samarbejde med COWI. Derfor skal Arkitema også kunne tilbyde arkitektydelser inden for de områder som COWI har som kernekompetencer. Vi er i gang med at implementere store dele af COWIs overordnede strategi i Arkitema, så vi bliver en endnu mere fasttømret enhed, når vores kunder møder os, forklarer Thomas Kveiborg og fortsætter:

- Vi kommer til at fokusere benhårdt på at videreudvikle os, både på eksisterende og på nye markeder, men vi vil også kigge på, hvordan vi som arkitekter specifikt kan bruge vores kompetencer til at skabe mere bæredygtige byer. Det er en meget spændende tid vi ser ind i, og jeg ser frem til, at vi med vores specialister og fokus på både bæredygtighed og æstetik, kan være med til skabe fremtidens byer," fortæller Thomas Kveiborg.

Arkitema har i dag kontorer i seks byer i Skandinavien og beskæftiger over 600 personer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079