23948sdkhjf

Nordjysk entreprenør øger omsætning trods turbulens i branchen

Arne Andersen Vrå A/S har fremlagt sit årsregnskab, som vidner om et tilfredsstillende 2021 med en solid trecifret millionomsætning.

På trods af et år præget af covid-19 restriktioner og stigende materialepriser, har aktivitetsniveauet i entreprenør- og byggevirksomheden Arne Andersen Vrå A/S været højt.  Men ligesom mange andre virksomheder har nordjyderne også mærket konsekvenserne.

- Vi ovenud tilfredse med, at vi har formået at holde os i vækstsporet trods et udfordrende år. Tallene på bundlinjen overstiger vores oprindelige forventninger for året. Når vi ser tilbage på 2021, har vi både oplevet udskudte projekter og forlængede opstartsperioder på flere projekter. Heldigvis har der primært været tale om tidsmæssig forskydning, og kun ganske få projekter er blevet annulleret, fortæller adm. direktør Erik Pedersen og uddyber:

Arne Andersen Vrå A/S
mio. kr. 2021 2020
Nettoomsætning 692,3 659
Resultat af primær drift 66 65,8
Resultat før skat 67,5 65,4
Årets resultat 52,5 51
Balancesum 249.1 225
Egenkapital 97,5 72,4
Antal ansatte 142 140
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2021.

- Vores aktivitetsniveau har derfor ikke nået det rekordhøje niveau, som vi oplevede i 2019, men må siges at være ganske pænt årets udfordringer til trods. Vi er en rendyrket entreprenørvirksomhed uden egen projektudvikling, så resultatet er skabt på byggepladserne i et samarbejde mellem håndværkerne, vores projektledere, kunder og underentreprenører.

Vækst sker geografisk

Tidligere har Arne Andersen Vrå A/S primært haft Nordjylland som arbejdsplads, men den finansielle styrke samt øget kompetenceudvikling har skabt grundlag for at udvide den geografiske dækning, forklarer direktøren.

- Vi oplever efterhånden efterspørgsel fra flere regioner på vores kerneforretning, som er større total- og hovedentrepriser, erhvervsbyggeri, fagentrepriser samt landbrugsbyggeri. Det betyder også, at vi er bedre rustet til at håndtere eventuelle lokale udsving i byggeriets aktivitetsniveau.

Entreprenør- og byggevirksomheden har således taget hul på det nye regnskabsår med et godt udgangspunkt og har også ambitioner om fortsat at være en foretrukken samarbejdspartner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091