23948sdkhjf

Arkitema vinder Hørsholm-projekt

Blandt i alt 21 ansøgere er Arkitema blevet udpeget som vinder af konkurrencen om en udvidelse af Kulturhuset Trommen i Hørsholm.
Onsdag i sidste uge offentliggjorde sport-, fritids-, og kulturudvalget i Hørsholm Kommune Arkitema som vinder af konkurrencen om en fornyelse af Kulturhuset Trommen.

- Trommen er i forvejen et specielt hus, og opgaven har været at bringe det ind i fremtiden til gavn for brugerne. Det skal være en ramme, der understøtter og inspirerer til læring, viden og kultur, siger Dorthe Keis, der er associeret partner i Arkitema og ansvarlig for projektet.

Et mangfoldigt kulturhus
Arkitekt Niels Holscher, der har været formand for bedømmelsesudvalget, kalder arkitekternes forslag for ”en righoldig og mangfoldig verden” med ”flow og frodighed”. I sin begrundelse skriver dommerkomiteen:

- Forslaget arbejder konsekvent med at aktivere de omkringliggende byrum med mange nye muligheder. Der skabes mod vest en legeplads og bibliotekshave med udeservering til cafe området. Mod øst underskæres facaden for at få åbnet huset mod byens liv. Indvendig nedrives de oprindelige rumadskillelser og kontorer og der åbnes op så cafe, foyer, ankomst område og bibliotek bindes sammen. På den måde skabes der lys, luftigog gennemsigtighed gennem rydning af væggene så den oprindelige bygningsstruktur kommer til sin fulde ret.

Derudover påpeger dommerne, at forslaget løser de omkringliggende byrum på realistisk og visionær måde med et grønt præg, der vil kunne underbygge det mulige bypotentiale.

Arkitemas egen beskrivelse af projektet
- Det er cirklen, der danner klangbund for Arkitemas forslag, hvor en række karakteristiske cirkulære supermøbler fordeler sig i stueplan og på førstesal. Vores forslag slår an til endnu mere musik i kulturhuset. Nu mangedobles den cirkulære form både ude og inde. Det er her det magiske sker. Her hvor nye lyde opstår. Nye udtryk og fortællinger på tværs af aldre og kulturer. Med vores forslag åbnes kulturhuset mod byen og byens liv. Vi opgraderer det eksisterende kulturhus med en mere åben og transparent facade og foreslår en indgang mere mod kulturpladsen.

- Supermøblerne er bare ét af de greb vi vælger for at styrke en transformationen af Trommen til Kulturhuset Trommen. Bevæger vi os fra interiøret og zoomer ud til helhedsplanen fortsætter vi byens puls hele kulturhuset rundt. Helhedsplanen omkring kulturhuset udformes som en karré, der indskriver kulturhuset i byen og som styrker de urbane byrum. I denne helhedsplan udgør flere pladsdannelser langs kulturhuset oplagte destinationer i byen. Pladser der bliver en del af kulturhuset og som sikrer et kulturliv både ude og inde.

FAKTA
I alt 21 teams ansøgte om deltagelse, hvorefter tre blev prækvalificeret:

• Dissing+Weitling architecture A/S med underrådgiver: Grontmij A/S

• Dorte Mandrup Arkitekter med underrådgiver: Moe og Brødsgaard, Rådgivende Ingeniører, Marianne Levinsen Landskab

• Arkitema K/S med underrådgiver: Strunge Jensen A/S

Projektet omfatter 3.986 m² nyindretning samt helhedsplan.

Kilde: Arkitema

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11