23948sdkhjf

Derfor bliver der færre opgaver i byggeriet, mester!

Mester Tidendes chefredaktør sætter aktuelle sager på spidsen

Lange leveringstider og prisstigninger på materialer var en del af hverdagen i den danske byggebranche allerede inden den russiske invasion af Ukraine. Invasionen og de vestlige landes sanktioner mod Rusland, har yderligere påvirket materialepriserne.

Flere planlagte og igangværende bygge- og anlægsprojekter må derfor forventes at blive en hel del dyrere end beregnet.

Allerede før den russiske invasion var der flere kommuner, som satte bygge- og anlægsprojekter i bero, fordi de priser, der blev tilbudt fra håndværksmestre og entreprenører, lå væsentligt over overslagene som følge af de stigende materialepriser. Den udvikling vil ganske givet fortsætte og dermed reducere opgavemængden i byggebranchen.

Det er naturligvis rettidig omhu, når offentlige opdragsgivere vælger ikke at gennemføre en opgave, fordi prisen er for høj i forhold til overslag og budget. På den anden side må det heller ikke ende med, at for eksempel vigtige infrastrukturprojekter udskydes alt for længe, så samfundet ikke opnår den fulde gevinst af investeringen.

Det er en svær balancegang og både i kommuner og i regioner og i staten vil udskydelse af opgaver formentlig komme til at præge dagsordenen.

I byggebranchen vil den reducerede opgavemængde naturligvis også slå igennem på toplinjerne, men måske kan nogle virksomheder så bruge lidt mere tid på at få de opgaver, som stadig er i spil, til at give lidt bedre bundlinje.

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081