23948sdkhjf

Nordjysk byggedirektør vælger entreprenør til boligbyggeri i Hadsund

Efter flere år på tegnebrættet er et boligbyggeri med almene og private boliger nu klar til etablering på toppen af Hadsund med udsigt over Mariager Fjord.

Projektudvikleren Jens Nielsen, der har en fortid hos det store nordjyske byggefirma TL Byg, står med sin virksomhed F2c ApS bag tilblivelsen af udsigtsbyggeriet med 16 nye lejligheder, der vil skyde tre en halv etage op i luften.

Således ventes det, at første spadestik for udsigtsbyggeriet på Jens-Erik Bechs Vej vil finde sted nu i foråret, skriver F2c i en pressemeddelelse. 

Flere byggevirksomheder har budt ind på opgaven med opførelsen af den markante etageejendom, og licitationen er faldet ud til Ny-Byg Hadsunds fordel, og de skal derfor stå for opførelsen af byggeriet.

Byggeriet er resultatet af den delegerede bygherre-model, hvor Lejerbo Hadsund og en privat investorgruppe i samarbejde opfører i alt ni almene boliger og syv private boliger.

Jens Nielsen stiftede efter mere end 13 år hos TL Byg rådgivningsvirksomheden f2c ved årsskiftet til 2021. Virksomheden, som har speciale inden for projektudvikling og bygherrerådgivning, tæller nu fire ansatte på kontoret i Nørresundby.

Byggeprocessen på Jens-Erik Bechs Vej forventes påbegyndt i foråret 2022 med indflytning i midten af 2023.

Læs mere om: f2c
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078