23948sdkhjf

Hoffmann følger ejerkoncernen og øger ordrebogen

Opdateret 8:00 med yderligere information om ordrer i 2022.

Hoffmann A/S’ norske ejer, bygge- og anlægskæmpen Veidekke, omsatte sidste år for 37,59 mia. norske kr., et fald på 548 mio. norske kr. 

Omvendt voksede resultatet før skat til 1.342 mia. norske kr., hvilket er en stigning på 208 mio. norske kr. i forhold til 2020. Det fremgår af entreprenørkoncernens netop offentliggjorte årsrapport.  

I Hoffmann, den danske gren af koncernen, var omsætningen 2,36 mia. norske kr. i 2021, mod 2,65 mia. kr. året før. Da Hoffmann gjorde status halvejs i 2021 pegede man på, at halvåret var præget af, at en række store projekter blev afsluttet, hvilket medførte lavere omsætning.

Med et plus på 200 mio. norske kr. var det danske 2021-resultat før skat en gentagelse af 2020.

- Vi forbedrede vores lønsomhed gennem året og leverede et bedre resultat end i 2020 trods noget lavere omsætning, siger Veidekkes koncernchef Jimmy Bengtsson i en børsmeddelelse om udviklingen i 2021.

- Byggeri Norge forbedrede også lønsomheden år-til-år, mens den danske virksomhed fortsatte med at levere stærke marginer, tilføjer han.

Flere ordrer i bogen

Med en ordreindgang for Veidekke som helhed på 17,979 mia. norske kr. i 2021 var der tale om en tilbagegang på 3,3 mia. norske kr. i forhold til 2020. Koncernens ordrebog voksede dog med 624 mio. norske kr. til 38,08 mia. norske kr.

Hoffmanns samlede 2021-ordreindgang er ikke omtalt, men i 4. kvartal 2021 var ordreindgangen på 511 mio. norske kr., hvor tallet i samme periode af 2020 var 686 mio. norske kr.

Dog kendeteger en voksende ordrebog Hoffmann, som havde 2.813 mia. norske kr. i bogen ved udgangen af 2021 mod 2.516 mia. norske kr. året forinden.

I årsrapporten bemærkes det, at adskillige projekter ikke er sat til opstart før midten af 2022.  

- Omsætningen ventes derfor at være 15 - 20 pct. lavere i første halvdel af 2022 end i første halvdel af 2021, fremgår det af årsrapporten.

Blandt de store projekter, der venter i år og får ordrebogen til at svulme er et nyt ferieresort i Nordborg på Als, bestående af 440 ferieboliger, har Hoffmanns adm. direktør Torben Bjørk Nielsen tidligere oplyst til Licitationen.

Veidekke ASA
mio. norske kr. 2021 2020
Omsætning 37.592 38.140
Driftsresultat (EBIT) 1.364 1.213
Resultat før skat 1.342 1.134
Årets resultat 1.029 2.189
Samlede aktiver 17.315 17.541
Egenkapital 2.865 2.877
Antal ansatte 7.796 8.082
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2021.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127