Ældreboligbyggeri sat i gang
Første spadestik er taget til seks nye ældreboliger i Frederikssund. Byggeriet er del af et stort renoveringsprojekt Anker Hansen & Co udfører for Boligselskabet Rosenvænget.
Opførelsen af de seks nye ældreboliger er blot en lille del af det samlede renoveringsprojekt, som entreprenørfirmaet Anker Hansen & Co gennemfører i totalentreprise for boligselskabet.
Løft til hele området
Projektet omfatter renovering af 40 lejligheder i en 3-etages blok. Arbejdet omfatter blandt andet totalrenovering af badeværelse og køkkener. Ligeledes etableres forbedret tilgængelighed til alle lejligheder, herunder med nye elevatorer samt niveaufri adgang. Derudover skal etableres 11 nye lejligheder i en ikke-udnytte tagetage.
Renoveringens samlede budget er på ca. 170 mio. kr.