Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Poul B. Kirkegaard og Erik B. Larsen er blevet indvalgt i bestyrelsen hos Brancheforeningen for Trafiksikkerhed & Vejservice i stedet for Jens Andersen og Christian Daluiso.
Bestyrelse består herefter af Michael Stisen (formand), Bo Rasmussen Øster (næstformand), Poul B. Kirkegaard, Henrik S. Nielsen, Jesper Wraae-Bess, Jens Schrøder, Erik B. Larsen og Ole Refshauge.
Carl Ras A/S
Henrik Thorup Theilbjørnn er tiltrådt bestyrelsesformand hos Carl Ras A/S i stedet for Rolf Brynerssøn Harsløf (kilde: Børsen).
Carl Ras A/S er leverandør af værktøj og beslag til håndværkere, institutioner og industrien
Carlsberg Byen P/S
Lars Holten er indtrådt i direktionen i Carlsberg Byen P/S i stedet for Ulrik Andersen (kilde: Jyllands-Posten).
Cembrit
Henrik Risager Andersen er blevet udnævnt til salgschef for forhandlersalg hos Cembrit (kilde: Børsen).
Dansk Byggeri – Nedbrydningssektionen
Thomas Kingo Karlsen er tiltrådt som formand for Nedbrydningssektionen under Dansk Byggeri i stedet for Jan Brandis (kilde: Licitationen).
Nedbrydningssektionen har som mål at fremme samarbejdet mellem medlemsvirksomhederne, og at fremme medlemmernes erhvervspolitiske interesser, i forbindelse med nedrivning og bortskaffelse af bygningsaffald.
Dansk Industri
Jacob Bræstrup er blevet udpeget til ny skattepolitisk chef i Dansk Industri (kilde: Børsen).
Grohe A/S
Per Olof Jonas Persson Brennwald, Sverige, er indtrådt i bestyrelsen hos Grohe A/S i stedet for Jan Peter Tewes, Tyskland (kilde: Børsen).
Grohe er blandt Europas største udbydere af vandteknologiske totalløsninger, som designarmaturer og tilbehør, bad- og køkkenarmaturer, brusere og brusesystemer.
Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
Den 1. juli tiltræder Conni Simonsen som ny direktør for Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet. Hun kommer fra en stilling som rektor for Ingeniørhøjskolen i København.
Hun afløser Thomas Vosegaard, der har været konstitueret direktør siden februar 2012.
Kamstrup A/S
Michael Stubbe er blevet ansat som HR-manager hos Kamstrup A/S (kilde: Børsen).
Kamstrup A/S udvikler og producerer målere til blandt andet el, fjernvarme og vand.
Sika Danmark A/S
Eric Dehasque, Belgien, er indtrådt i bestyrelsen hos Sika Danmark A/S i stedet for Peter Krebser, Tyskland (kilde: Børsen).
Sika Danmark A/S tilbyder procesmaterialer til blandt andet forstærkning og beskyttelse af bærende konstruktioner.
Tetschner & Kjær Huse A/S
Jens Kjær Christensen, Morten Tetschner og Lennart Garbarsch er indtrådt i bestyrelsen i det nystiftede selskab Tetschner & Kjær Huse A/S (kilde: BIQ.dk)
Tetschner & Kjær er et sjællandsk entreprenørselskab grundlagt i 1992.