23948sdkhjf

By & Havn-direktør: Lynetteholm-budget holder ikke

Prisen for den kunstige kæmpeø ved København, Lynetteholm, bliver mere end de budgetterede 2,5 mia. kr. 

Det bekræfter udviklings- og salgsdirektør i By & Havn Ingvar Sejr Hansen i et interview med BT.dk.

– Vi har jo set, at prisen på Fase 1 blev højere end forudsat. Der er for eksempel stigende priser på stål i øjeblikket, og så kan der være usikkerhed om mængderne, lyder det fra Ingvar Sejr Hansen om årsagerne til, at budgettet ikke kommer til at holde.

Perimeteren på Lynetteholm er omdelt i to faser. Ovennævnte Fase 1 gik i december sidste år til de to entreprenører Munck Havne & Anlæg og Per Aarsleff.

Langt over budget i første fase 

Ifølge BT endte prisen på Fase 1 i kontrakten med Per Aarslev på 497 mio. kr., men var budgetteret til 300 mio. kr. Blandt andet fordi konstruktionen af Lynetteholms kant har vist sig mere krævende end ventet. 

Fase 2 – hovedparten af kanten på den kunstige ø – har ikke været udbudt endnu.

Indtægterne til anlæggelsen af Lynetteholms kant skal sikres via entreprenørers betaling for deponi af overskudsjord inden for øens perimeter.

Desuden stiller Københavns Kommune med en underskudsgaranti på 400 mio. kr., der skal sikre, at yderkanten på Lynetteholm formes som kystlandskab.  

Medregnet den garanti forventer By & Havn, at det enorme projekt stadig hviler i sig selv – trods de øgede udgifter: 

– Vi kan se, at vores business case godt kan rumme udgifter over de 2,5 mia. kr. Så vi forventer stadig at have et projekt, der hviler økonomisk i sig selv, selvom budgettet bliver større, siger Ingvar Sejr Christensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097