23948sdkhjf

Spadestik til 450 mio. kr. med NCC i nøglerolle

Himmerland Boligforening det første spadestik til en gennemgribende renovering af endnu en afdeling i Søheltekvarteret i det vestlige Aalborg den 16. februar 2022. 

– Denne gang gælder det Afdeling 8, der omfatter 310 boliger opført for godt 70 år siden. Går alt efter planen, er projektet klar til sidste indflytning i 2026, fortæller direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening, i en pressemeddelelse om den omfattende renovering. 

Himmerland Boligforenings samarbejdspartnere på transformationen i Søheltekvarteret er Cowi (totalrådgiver), LME A/S (råhus), NCC (tømrer), Bravida (VVS) og Lytsen (el).

Renoveringen med et budget på godt 450 mio. kr. berører beboere på adresserne Steen Billes Gade, Vestre Fjordvej, Engtoftevej, Henrik Gerners Gade, C.V. Jessens Gade og Otte Ruds Gade.  

– Projektet er det direkte resultat af et tilsagn fra beboerne om at forbedre byggeriet ganske betydeligt. Udvendigt skal vi blandt andet have repareret fuger i facaderne, efterisoleret gavle, udskiftet alle vinduer og udvendige døre, udskiftet tagbeklædning, etableret nye installationer til vand, varme, afløb og el – og vi skal have etableret portgennemgange, fortæller Ole Nielsen.

I opgangene bliver der udskiftet entrédøre og etableret elevatorer, men det er ikke mindst i den enkelte bolig, at renoveringen for alvor vil kunne ses. 

– Boligerne er naturligvis løbende blevet vedligeholdt, men ganske meget er, som det var, da byggeriet tog imod de første beboere i 1950. Derfor sætter vi nu ind med ny sanitet på badeværelserne, udskiftning af køkkener og etablering af mekanisk ventilation. Desuden får samtlige boliger adgang til egen altan, fortæller Ole Nielsen. 

I ni af de 39 opgange bliver der etableret boliger med elevatoradgang, så beboere, der har levet det meste af deres liv i afdelingen, også kan blive boende, når mobiliteten ikke er i top. En anden nyskabelse er, at man i 12 opgange vil udnytte tagetagen til etablering af 24 boliger i to plan. 

I projektet indgår også overdækket cykelparkering i gårdene, ligesom der bliver etableret nye opholds- og legeområder. 

Arbejdet på Afdeling 8 er sidste del af et renoveringsprojekt, der blev igangsat i 2017 og omfatter flere end 700 boliger i Søheltekvarteret. Den aktuelle afdeling er med sine 310 boliger også den største.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156