Hjælp til virksomheder med at straksafskrive
Odense Kommune har lanceret en hotline, som skal guide byens virksomheder gennem mulighederne for at straksafskrive.
Aftalen giver virksomheder mulighed for, at virksomheder investerer i ny driftteknologi, apparatur og maskiner og får en præmie for det. Det sker ved at øge afskrivningsgrundlaget med 15 %, således at hver gang virksomheder investerer for 1 krone, kan de afskrive 1,15 kroner.
- Vi har mange små og mellemstore virksomheder i Odense, og det kan være svært at gennemskue aftalen og procedurerne for at straksafskrive. Vi åbner derfor en hotline, hvor virksomheder kan få lidt hjælp til at komme videre med investeringerne, siger rådmand Steen Møller.
Odense Kommunes hotline bliver administreret af kommunens ene indgang for erhvervslivet til myndighederne i Odense, Erhvervskontakten, og hotlinen vil fra onsdag d. 6. juni være åben for byens virksomheder i hverdagene fra 8-15.