23948sdkhjf

Kommunerne skal huske deres ansvar

Hillerød Kommunes tillid til autoriserede vvs'ere skaber glæde hos DS Håndværk & Industri, som dog minder kommunens ansvaret ift. ”anden lovgivning” ved byggesagsbehandling.
Hillerød Kommune har netop vedtaget at nybyggeri skal have installeret regnvandsanlæg til opsamling af regnvand , der skal anvendes i toiletter.

Beslutningen er lig stor tillid til de autoriserede vvs'ere. En tillid, som DS Håndværk & Industri sætter pris på. Rent drikkevand kræver dog også aktivitet fra myndighedernes side, navnligt kommunerne, påpeger organisationen.

- Vi er meget positive over for kommunens udmelding om, at de danske autoriserede vvs’ere har et højt fagligt niveau. Det er helt korrekt, og vi skal nok lave arbejdet ordentligt. Men vi vil gerne minde kommunen om, at de jo kun kan sikre det rene drikkevand ved at sikre, at arbejdet rent faktisk bliver udført af autoriserede håndværkere, siger vvs-konsulent Birger T. Christiansen fra DS Håndværk & Industri.

Lige vilkår i branchen
DS Håndværk & Industri skrev allerede i november til samtlige danske kommuner og mindede om kommunens pligt til at påse såkaldt ”anden lovgivning” ved byggesagsbehandling.

Erhvervs- og Byggestyrelsen udsendte den 7. september 2011 en vejledning, der præciserede kommunernes tilsynspligt og kontrolfunktion i forbindelse med såkaldt anden lovgivning. Det betyder i denne forbindelse, at det er kommunens pligt at undersøge, om arbejde med gas- , vand- og afløbsinstallationer er udført af en autoriseret håndværker, inden der kan udstedes en ibrugtagningstilladelse eller ved modtagelsen af færdigmelding. Dette gælder, hvad enten der er tale om ukompliceret byggeri eller byggeri, der skal teknisk sagsbehandles.

- Vi er i sagens natur meget optaget af at reglerne i autorisationslovgivningen i forbindelse med vvs-installation bliver overholdt. Alle, der udfører autoriseret arbejde, skal have den lovpligtige autorisation, så vi sikrer rent drikkevand, og så der er lige vilkår i branchen. Og det er også vigtigt for os at gøre private forbrugere opmærksomme på, at de skal bruge en autoriseret håndværker i forbindelse med nybyggeri eller renoveringsopgaver på deres bolig, hvis de ikke vil risikere, at deres byggesag afvises i kommunen, siger Birger T. Christiansen.

Erhvervs- og Byggestyrelsen vejledning kan ses på styrelsens hjemmeside: www.ebst.dk .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088