Enggaard klar med to projekter på Aalborgs havnefront
Entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S stikker spaden i jorden til 254 ungdomsboliger ved Musikkens Hus på havnen i Aalborg. Et nyt p-hus er på vej samme sted.
Det oplyser entreprenør-virksomheden på sin hjemmeside.
Byggeriet, der opstartes nu, skal udføres i hovedentreprise og afleveres over to etaper – 1. etape i november 2013 og 2. etape skal i juni 2014.
Entreprenøren er også tæt på at gå i gang med et andet større byggeri på havnen; et ca. 9.000 m² stort p-hus i to etager, som delvist kommer til at ligge under de kommende ungdomsboliger.
A. Enggaard oplyser, at planen er at komme i gang med byggeriet, så snart de nødvendige tilladelser er fremskaffet. Dette byggeri gennemføres i samarbejde med arkitektfirmaet C.F. Møller A/S og ingeniørfirmaet Niras A/S.