23948sdkhjf

De skal konkurrere om at tegne nyt fodboldstadion i Aarhus

I et felt af 42 hold har Aarhus Kommune nu prækvalificeret seks teams med arkitekter og tegnestuer fra ind- og udland til at deltage i projektkonkurrencen om et nyt fodboldstadion. 

Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse. 

Med referencer fra stadionprojekter som blandt andet ”Fuglereden” i Beijing, det japanske nationalstadion fra OL 2020, Stade de France – og en række øvrige markante referencer til verdensarkitektur – er det teams fra den høje arkitektoniske hylde, der skal deltage i konkurrencen om at tegne Aar-hus’ nye fodboldstadion. 

De seks prækvalificerede hold:

Team 1

Cobe (København, Danmark)
Altherden Fuller Leng Limited (AFL Architects), (Manchester, England) 

Team 2

Dissing+Weitling (København, Danmark)
Kengo Kuma (Tokyo, Japan/Paris, Frankrig)
Masu Planning (København, Danmark)
Moonn (Aarhus, Danmark)

Team 3

Dorte Mandrup (København, Danmark)
Kristine Jensen Landskab & Arkitektur (Aarhus, Danmark) 

Team 4

Herzog & de Meuron World Ltd. (Basel, Schweiz)
Vogt Landschaftsarchitekten AG (Zürich, Schweiz)

Team 5

Scau (Paris, Frankrig)
Arkitema (Aarhus, Danmark)
Lytt Architecture (Aarhus, Danmark) 

Team 6

Zaha Hadid Limited (London, England)
Sweco Danmark A/S (Aarhus, Danmark)
Tredje Natur (København, Danmark)

– Det er teams fra arkitekturens Champions League, der nu skal dyste om at opføre fremtidens stadion i Aarhus, udtaler rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad Ahmad i pressemeddelelsen og fortsætter:

– Det er et vigtigt første skridt i at sikre de store ambitioner for hele Kongelunden, der skal være et samlingssted med attraktive faciliteter for idrætsudøvere på tværs af sportsgrene.

Udpeger vinder i efteråret

De seks prækvalificerede hold skal aflevere deres projekt i foråret 2022, hvorefter bedømmelsesprocessen går i gang, eventuelt efterfulgt af en forhandlingsproces.

Det er forventningen at kunne udpege et vinderforslag senest i efteråret 2022. 

– Jeg er sikker på, at vi i 2026 står med et stadion som bliver en kæmpe oplevelse, men også en velsmurt maskine med svar på væsentlige forhold som ankomst, adgang, flow, komfort og logistik, lyder det fra rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek

Prækvalifikationen er sket på baggrund af en samlet vurdering af både juridiske og tekniske kriterier som arkitektur, kulturforståelse, helhedstænkning m.m. for at sikre, at projektet ikke kun bliver spektakulært, men også kommer i mål i forhold til anvendelse, økonomi og tid. 

Det er den politiske styregruppe for Kongelunden med repræsentanter for byråd og de to donatorer bag projektet, der har godkendt prækvalifikationen efter indstilling fra projektets faglige rådgivere.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125