23948sdkhjf

Gamle konkurrenter flytter sammen

Konkurrence er afløst af samarbejde efter EL:CONs overtagelse af elfirmaet Kjeld Jacobsen A/S. De to elinstallatører er netop flyttet sammen på H. C. Ørsteds Vej i Skive.
Normalt sidder konkurrenter ikke ansigt til ansigt i samme kontor, men det gør de to Skive-elinstallatører, Jan Juul Jensen og Kjeld Jacobsen nu, efter den landsdækkende elinstallatør EL:CON A/S i starten af året overtog den gamle Skive-virksomhed Kjeld Jacobsen A/S . Dermed blev de to tidligere konkurrenter kollegaer i EL:CON.

Frem til slutningen af april arbejdede de to fra hver sin adresse i Skive, men det er slut nu. EL:CON Skive A/S har netop samlet alle aktiviteter i byen.

- Udover at spare penge på husleje, fælles lager, kopimaskine og værktøj er der en række andre gevinster ved det nye fælleskab. Blandt andet mulighed for daglig videndeling og sparring omkring de faglige opgaver. Det giver højere fagligt niveau og bedre service, som i sidste ende kommer vores kunder til gode, siger tidligere ejer, Kjeld Jacobsen, der nu er servicechef i EL:CON Skive A/S, om den fælles adresse.

Kan løfte større og anderledes opgaver
Kjeld Jacobsen har arbejdet, som selvstændig elinstallatør siden 1992, da han overtog familievirksomheden, som blev grundlagt i 1915. Jan Juul Jensen har ligeledes mange års erfaring med elarbejde på bagen - primært fra Skive og omegn. De seneste par år har han fungeret som serviceleder hos EL:CON Skive. De to har drevet hver sin forretning i samme by og har hver især opbygget eget netværk og kundegrundlag.

- Vi har begravet konkurrence-djævlen, for sammen står vi naturligvis stærkere i lokalområdet. Vi bidrager hver især med et solidt netværk. Nu får vi muligheden for at løfte nogle større og anderleders opgaver til gavn for både gamle og nye kunder, forklarer serviceleder Jan Juul Jensen.

Basen for fællesskabet er nu i det gamle Kjeld Jacobsen-domicil på H.C. Ørstedsvej. Hermed har EL:CON fået til huse i en nyrenoveret og topmoderne bygning med blandt andet intelligent styring, tyverisikring, adgangskontrol, solceller på taget og varmepumpe.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094