23948sdkhjf

VVSerne skaber omsætningen lokalt

Tre fjerdedele af vvs-virksomhedernes omsætning blev skabt i enten virksomhedernes egen kommune eller region i 2011.
Stadig mere af vvs-virksomhedernes omsætning blev i 2011 skabt lokalt. Det nye tal i fagbladet Dansk VVS.

Vvs-virksomhederne hentede således 42 % indenfor deres egen kommune, mens der indenfor regionen blev hentet yderligere 33 %.

Indenfor vvs-virksomhedernes egne landsdel blev skabt 15 % af omsætningen, mens 10 % af omsætningen blev skabt i resten af landet.

Årsagen til stigningen i den lokale andel af omsætningen skyldes ifølge Dansk VVS faldet i større byggeprojekter, som nedgangen i byggebranchen har medført.

Generel tendens
I installationsbranchen som helhed hentede virksomhederne i 2011 i alt 46 % af omsætningen i deres egen kommune, 30 % blev skabt indenfor virksomhedens egen region, mens 15 % blev skabt i virksomhedens landsdel og blot 9 % blev skabt i den øvrige del af landet. Det viser Tekniqs Markedsstatistik 2012.

Deri fremgår det også, at der er en tendens til, at virksomhederne i installatørbranchen henter mere af omsætningen indenfor kommunegrænsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08