23948sdkhjf

Er du klar til mere sort arbejde, mester!

Mester Tidendes chefredaktør sætter aktuelle sager på spidsen

Der vil i kølvandet på finanslovsaftalen afskaffelse af håndværkerfradraget, nok være nogle mestre, som må dreje nøglen og afskedige svendene.

At afskaffe håndværkefradraget river helt sikkert tæppet væk under en hel del mindre håndværksvirksomheder. Det er ubetænksomt af politikerne, som kigger på tal i regnearket i stedet for også at kigge på, hvor stor skade det kan gøre i en række små håndværksvirksomheder, hvoraf nogle har specialiseret sig i at løse opgaver med håndværkerfradrag

Til gengæld er der nærmest garanti for, at de kan få job eller arbejde som underentreprenører i andre virksomheder, hvor opgaver med håndværkefradrag ikke fylder så meget. Nogle vil måske også øget omfanget af sort arbejde, som forventes at stige, når håndværkerfradraget lægges i graven.

Det er iøvrigt en meget traditionel og forholdsvis stram, men ikke ret ambitiøs finanslovsaftale for 2022, som regeringen og støttepartierne har forhandlet på plads. På den ene side var det vel, hvad man kunne forvente efter, at diverse corona-hjælpepakker har drænet statskassen. På den anden side havde især erhvervslivet stukket næsen op efter tiltag, som øger udbuddet af arbejdskraft.

Det sidste kan erhvervslivet - og herunder også virksomhederne i byggebranchen - tilsyneladende skyde en hvid pind efter. DI’s adm. direktør, Lars Sandahl, er så skuffet på sine medlemsvirksomheders vegne, at han nærmest kræver, at antallet af offentlige ansatte reduceres, så de "frigivne" medarbejdere kan få jobs i det private erhvervsliv. Ikke helt tosset tænkt. Hvis de fornødne kvalifikationer vel at mærke er til stede.

For det handler jo ikke om at ansætte en hele masse arme og ben. Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Og den form for arbejdskraft stamper man altså ikke op af jorden fra den ene dag til den anden. Finanslov eller ej.

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097