KAB henter ny byggedirektør i Cobe
Når 2021 bliver til 2022 bliver Rasmus Jessing ny byggedirektør i det almennyttigt boligselskab KAB, der administrerer cirka 60.000 almene boliger i hovedstadsområdet.
Rasmus Jessing er i dag kommerciel direktør i arkitektfirmaet Cobe og har både erfaring fra arkitektverdenen og som bygherre fra en stilling som chef i Bygningsstyrelsen. Han er uddannet arkitekt.
Planen er, at Rasmus Jesssing det første år skal være ”direktørmakker” med Rolf Andersson, der med årsskiftet overgår til en stilling som udviklingsdirektør.
I den rolle skal Rolf Andersson primært fokusere på udvikling af nye by- og boligprodukter og på den måde bidrage til, at vi i KAB-Fællesskabet får realiseret en god andel af de mange tusind almene boliger, der skal bygges i de kommende år.
Fra 2023 overgår Rolf til en seniorkonsulentstilling. Til den tid får Rasmus Jessing det fulde direktøransvar for KAB´s aktiviteter på området for by- og boligudvikling, nybyggeri og renoveringer.
Rasmus Jessings første arbejdsdag bliver den 3. januar 2022.
(Forsidefoto: KAB)