23948sdkhjf

Energiø-entreprenører vælger rådgiver til historisk stort anlægsprojekt

Niras skal være rådgiver for et konsortium bestående af Acciona, Boskalis, DEME og MT Højgaard International, tilsammen kaldet Njord Group.

De fire entreprenør- og anlægsselskaber skal - som Licitationen beskrev i går - sammen udvikle et bud på den planlagte energiø i Nordsøen for Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der er projektudvikler på vegne af investorkonsortiet VindØ, der også består PFA, PensionDanmark og Andel. 

- Vi er meget stolte over, at Niras er blevet valgt som rådgiver til et konsortium med selskaber af denne kaliber. Vi ser frem til at bidrage med vores ekspertviden til udviklingen af dette banebrydende projekt i den grønne omstilling, siger Carsten Heine Lund, der er senior vice president i Niras, i pressemeddelelsen.

Energiøen har en anslået pris på 210 mia. kr., hvilket gør den tilDanmarkshistoriens største anlægsprojekt. Den vil forventeligt blive forbundet til havvindmøller med en samlet kapacitet på 10 gigawatt. Desuden skal øen huse et innovationscenter med mulighed for lagring af energi og et Power-to-X anlæg, samt en havn og faciliteter til drift, vedligeholdelse og beboelse for udstationeret personale.

Kompetencerne matcher

De fire aktører i Njord Group -  Acciona, Boskalis, DEME og MT Højgaard International - har tilsammen omfattende ekspertise inden for havvindmøller, offshore- og marinekonstruktioner. Og det er her Niras passer godt ind, vurderer Christoffer Truelsen, vice president i Niras..

- Der er ingen tvivl om, at vores ekspertise inden for maritime projekter matcher vores samarbejdspartneres kompetencer særdeles godt. Vi har tidligere arbejdet sammen med flere af disse selskaber på forskellige projekter i både Skandinavien og internationalt, og vi har rigtig gode erfaringer fra disse samarbejder, siger Christoffer Truelsen.

Niras har arbejdet på en lang række havvindmølleprojekter over hele verden, og har blandt andet en ekspertise inden for offshore og marine konstruktioner. Dertil har rådgivervirksomheden også erfaring med miljøspørgsmål, herunder ikke mindst påvirkningerne af havmiljøet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.132