23948sdkhjf

Stark: Vi vender tilbage til Sydsjælland

Trælastkoncernen Stark har købt en 40.000 kvm grund i Næstved og arbejder nu på at få opført et nyt byggecenter. Det skriver SN.dk

– Stark har købt en grund i Næstved med henblik på at bygge en trælast, siger Jens Velling, Starks kommunikationschef, til avisen

Inden der er fod på byggetilladelse og yderligere krav, der skal opfyldes, inden byggeriet sættes i gang, ønsker trælastkæden ikke at oplyse mere. Heller ikke hvornår byggetilladelsen kan være på plads, vil Jens Velling overfor SN.dk ikke komme med bud på. 

Stark har tidligere haft en afdeling på Erantisvej i Næstved, men valgte at lukke byggemarkedet ved udgangen af januar 2013. 

Udvidelsen på Sydsjælland står ikke alene for Stark. 

100 opkøbsemner på listen

Byggevarekæmpes topchef, Søren P. Olesen, fortalte for en uge siden om store ekspansionsplaner: 

 – Vi har i øjeblikket 100 emner på en liste over potentielle opkøb og kigger aktivt på et par håndfulde. Med de opkøb, vi har foretaget, har vi nu en omsætning på omkring 38 mia. kr. I det tempo, vi har købt op, krydser vi på få år 50 mia. kr., sagde Søren P. Olesen til Børsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094