23948sdkhjf

Byggeriets Kvalitetskontrol får ny direktør

Morten Nørgaard på 41 år er fra den 1. november 2021 ny direktør for Byggeriets Kvalitetskontrol A/S. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Kort om Byggeriets Kvalitetskontrol

  • Byggeriets Kvalitetskontrol A/S er et datterselskab ejet af Dansk Industri (DI).
  • Byggeriets Kvalitetskontrol forestår certificering af virksomheder indenfor de autoriserede el-, vvs- og kloak områder. Tillige certificeres energikonsulenter samt vinduesfabrikker i ind- og udland.
  • Derudover certificeres en række frivillige brancherelaterede ordninger, bl.a. indenfor tæthedsmåling af bygninger, styret boring, vinylgulve i vådrum mm.
  • Byggeriets Kvalitetskontrol A/S er etableret i 2001 og betjener fra sit kontor i Vejen knap 3.000 virksomheder i bygge-, installations- og anlægsbranchen.

Kilde: Byggeriets Kvalitetskontrol

Morten Nørgaard er diplomingeniør fra Aalborg Universitet, Esbjerg og har været ansat i Byggeriets Kvalitetskontrol siden 2009, heraf de seneste ni år som souschef.

Han afløser Klaus Ising Hansen, der har været direktør for Byggeriets Kvalitetskontrol siden 2007 og som efter eget ønske har påtaget sig en ny funktion i virksomheden. Klaus Ising Hansen fortsætter som lead auditor i Byggeriets Kvalitetskontrol.

Ser frem til samarbejdet

Bestyrelsesformand Michael H. Nielsen byder den nye direktør velkommen. 

- Bestyrelsen ser frem til samarbejdet med Morten Nørgaard i direktørstolen. Med sin indgående viden om Byggeriets Kvalitetskontrol og sit praktiske arbejde med certificering og kvalitetsudvikling skal han stå i spidsen for virksomhedens fortsatte udvikling, siger siger Michael H. Nielsen i pressemeddelelsen. Han fortsætter: 

- De kommende år bliver ikke mindst bæredygtighed og grøn omstilling et vigtigt udviklingsområde for Byggeriets Kvalitetskontrol og for samarbejdet med bygge-, installations- og anlægsbranchens virksomheder, 

Morten Nørgaard afløser dermed Klaus Ising Hansen, som bliver i virksomheden. Meddelelsen melder dog ikke noget om, hvad hans rolle bliver fremadrettet. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078