Kolding ombygger 31 boliger
Bramdrup Bofællesskabers 31 boliger skal have foretaget om- og tilbygninger. Kolding Kommune har udsendt prækvalifikation på totalentreprisen.
Totalentreprisen på projektet, som omfatter 31 boliger til fysik og psykisk udviklingshæmmede, er nu udbudt af Kolding Kommune. Konkret drejer det sig om om- og nybyggeri af den eksisterende bebyggelse, der udgør ca. 4.000 m² til boligerne samt tilhørende serviceareal.
Kommunen søger prækvalificeret 5 totalentreprenører til at afgive konkurrenceforslag og tilbud.
Arbejdet ventes påbegyndt den 4. september 2012 og færdiggjort samme dato i 2014. Fristen for at afgive bud er den 24. maj 2012.
Læs mere om prækvalifikationen på www.kolding.dk .