Røn Petersen konkurs
Den midtjyske smedevirksomhed er blevet erklæret konkurs ved Skifteretten i Viborg.
Kurator er advokat Johnny Henrik Madsen, Delacour Dania Advokatpartnerselskab, Lille Torv 6, 8000 Århus C.
Røn Petersen, som tidligere på året overtog BJ Stål & VVS , er en ordreproducerende smede- og maskinfabrik med speciale i rustfri stål og aluminium, og virksomhedens historie går helt tilbage til 1905. Virksomheden havde 20 ansatte.
I regnskabsåret 2010, der er seneste offentliggjorte regnskab, oplevede virksomheden et fald i bruttofortjenesten på 1,6 mio. kr. og kom derfor ud med et underskud før skat på 1,9 mio. kr. Egenkapitalen var ved udgangen af regnskabsåret på 0,9 mio. kr.