Fem udvalgt til 25.000 m² Campus-konkurrence
I konkurrencen om helhedsplanen for Campus Bornholm er fem arkitektfirmaer udvalgt til første fase af projektkonkurrencen.
Det nye Campus skal kunne rumme ca. 1.500 elever i 2016 faldende til ca. 1.200 elever i 2025. Det betyder, at der i helhedsplanen skal tages højde for, at pladsbehovet falder fra ca. 25 000 m² i 2016 til ca. 20.000 m² bygninger i 2025, hvoraf 10-15 000 m² forventes at være nybyggeri.
Fem arkitektfirmaer er nu udvalgt til første fase af konkurrencen om udformningen af campusbyggeriet. Det skriver P4 Bornholm.
Konkurrencen gennemføres som en tofaset projektkonkurrence, hvor 1. fase er selve projektkonkurrencen med de fem deltagende teams. Ved afslutning af projektkonkurrencen udpeger bygherren 1-3 vindere, der vil indgå i 2. fase – udbud efter forhandling.