Byggeriet har tradition for ansvarlighed
Socialt ansvar er noget, der ligger i bygge- og anlægsvirksomhedernes DNA, viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri.
Modelfoto / Colourbox.com
51 procent af de byggevirksomheder, der har folk i fleksjob, handikappede eller tidligere kriminelle ansat, har det, fordi der er tradition for det i virksomheden. Det fremgår af Dansk Byggeris undersøgelse, der går tæt på social ansvarlighed i bygge- og anlægsbranchen.
- Årsagen er den stadig meget levende patriarkalske ejerlederkultur, hvor de mindre håndværksvirksomheder stadig er forankrede i lokalsamfundet. Her er det mesterens personlige relationer, der er afgørende for, om – og hvornår – der tages socialt ansvar, siger markedsleder Lars Nellemann fra Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, CABI, der ligger under Beskæftigelsesministeriet.
- I praksis kan det være den lokale skoleleder, der henvender sig, fordi der er en elev, som ikke fungerer godt i skolen. Og fordi virksomhedsejeren sender skolelederen, vil han gerne være med til at skabe bedre rammer for den unge, forklarer han.
Det er også i ejerlederkulturen, at Lars Nelleman finder forklaringen på, at virksomhederne i vidt omfang tager ansvaret for medarbejdere, der allerede er ansat:
- Igen er det den personlige relation, der er afgørende. Man kender medarbejderen og vedkommendes baggrund, siger Lars Nellemann, der understreger, at det er en effektiv måde at sikre beskæftigelse på for de udsatte grupper:
- Det skyldes blandt andet, at det er lettere for de udsatte medarbejdere at finde sig til rette i en mindre virksomhed, hvor der er en større grad af nærhed og overskuelighed. Og træder man ved siden af, får man det at vide med det samme af mester.
Større virksomheder har en politik
Dansk Byggeris undersøgelse peger i retning af, at det hovedsageligt er de større virksomheder, der har en nedskrevet politik for social ansvarlighed.
- Det er helt naturligt, at de større virksomheder har brug for at formulere en personalepolitik, der gælder for alle. Det skyldes blandt andet, at ledelsen er mindre personligt drevet end i en lille virksomheder, siger Lars Nellemann.
Det skal være enkelt
En tredjedel af de adspurgte virksomheder har socialt udsatte ansat, fordi jobcentret har rettet henvendelse til virksomheden.
- Virksomhederne tager ikke altid selv fat i de unge, der sidder på bænken, men de er klar til at træde til, hvis de bliver spurgt. Og derfor er det vigtigt, at jobcentrene alle steder i landet bliver mere udfarende. Nogle jobcentre er allerede i dag gode til at hjælpe virksomhederne med papirarbejdet, som kan være meget omfattende, men der er brug for en udvidet serviceløsning, hvis det ikke skal afholde nogen virksomheder fra at ansætte udsatte medarbejdere, siger Lars Nellemann.
Undersøgelsen viser også, at 1 procent af de adspurgte virksomheder har udsatte medarbejdere ansat, fordi det var et krav i forbindelse med en social klausul i en kontrakt.
- Det viser, at de sociale klausuler og partnerskaber lige så stille er på vej ind. Dog er det vigtigt, at sådanne aftaler udformes så enkelt og bureaukratisk som muligt. De offentlige myndigheder prøver sig i øjeblikket frem, og der er både gode og dårlige eksempler, pointerer Lars Nellemann.
Partnerskaber i stedet for klausuler
Undersøgelsen bekræfter Dansk Byggeris argumenter om, at branchen er tillig til at tage sin tørn, og gerne ansætter medarbejdere fra udsatte grupper.
- Derfor er vi imod sociale klausuler. I stedet taler vi for de frivillige partnerskabsaftaler, som er langt mere fleksible og kan være med til at understøtte et bredt samarbejde mellem centrale parter i arbejdet med at skaffe job til socialt udsatte grupper og praktikpladser til lærlinge, understreger chefkonsulent Niels Tolstrup, Dansk Byggeri. I 2011 indgik Dansk Byggeri partnerskabsaftaler med Boligselskabernes Landsforening og Metroselskabet, samt med tre kommuner.
- Og der er i starten af 2012 indgået yderligere et partnerskab med en kommune, og vi er i dialog med 12 andre kommuner om partnerskaber. Aftalerne løber typisk to år ad gangen og evalueres løbende, så vi kan sikre os, at der er fremdrift, slutter Niels Tolstrup.
