23948sdkhjf

MT Højgaard-projekt skifter hænder og øjner byggestart

I efteråret starter byggeriet af fem byhuse med i alt 35 boliger, Kildegården 1, i Roskilde. 

Det er en realitet, efter at en unavngivet tysk ejendomsfond med finansiering fra flere institutionelle investorer har valgt at købe byhusprojektet. Det er Prime West Capital Partners i Berlin, som har stået for købet.  

Projektet er udviklet af MT Højgaard Projektudvikling i samarbejde med Danielsen Architecture  

Enemærke & Petersen, der ligesom MT Højgaard Projektudvikling er en del af MT Højgaard-koncernen, skal opføre projektet, og entreprenørvirksomheden påbegynder arbejdet i efteråret 2021. Lidt over et år senere, i begyndelsen af 2023, skal de første beboere efter planen flytte ind - et år senere end tidligere meldt ud.

– For os har den arkitektoniske vision været at skabe en boligbebyggelse med diversitet og arkitektur, som forholder sig til den helt særlige historiske bykontekst, den er placeret i, tilpasset fremtidige krav til bæredygtighed, og de ønsker og behov, som en moderne familie har i dag, siger Lise M. Bækgaard, der er associeret partner i Danielsen Architecture, som har tegnet projektet.    

De fem øverste boliger i de fem byhuse på Kildegården bliver penthouse-lejligheder med tagterrasse og flere altaner. De 30 andre lejligheder har to altaner hver.

Kildegården er det første danske projekt, som Prime West Capital Partners har købt de seneste par år.

De første beboere skal efter planen flytte ind i begyndelsen af 2023. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13