23948sdkhjf

Nye kontrolbesøg på syddanske byggepladser

13 ud af 42 virksomheder skal kontrolleres nærmere efter at SKAT besøgte 16 byggepladser i Syddanmark
Torsdag den 19. april var SKAT sammen med Arbejdstilsynet og Politiet på besøg på syddanske og fynske byggepladser, for at kontrollere om alle de udenlandske virksomheder er korrekt registreret og om udenlandske bygningsarbejdere alle arbejder efter danske regler.

Regeringens oplæg til finansloven 2012 indeholder en væsentlig styrkelse af SKATs kontrol- og inddrivelsesindsats over for virksomheder og selskaber, der ikke efterlever skatte- og momsreglerne. Som led i indsatsen har SKAT, Arbejdstilsyn og Politi styrket myndighedssamarbejdet for at sikre, at udenlandske firmaer overholder de danske love og regler, så der konkurreres på lige vilkår.

Under den overskrift var fire kontrolhold sammen med medarbejdere fra Arbejdstilsynet og Politiet på besøg på byggepladser på Fyn, Sønderjylland og Sydvestjylland.

- Vores fokus var rettet mod udenlandske firmaer og udenlandske arbejdere på byggepladser, specielt i sommerhusområder. Vi havde på forhånd tjekket RUT (Register for Udenlandske Tjenesteudbydere) og udvalgt en række byggepladser, hvor der var anmeldt at arbejde blev udført af udenlandske firmaer. Desuden besøgte vi pladser, hvor vi havde fået et tip om, at der var udlændinge i arbejde uden at der var en RUT-registrering, fortæller Niels Peter Kristensen fra SKAT Syddanmark.

Halvdelen ansat ved danske firmaer
SKAT, Arbejdstilsynet og Politiet besøgte 16 byggepladser og mødte 42 virksomheder med 83 danske og udenlandske medarbejdere. Af de 42 virksomheder er 13 udtaget til nærmere kontrol ved SKAT. Kontrollerne retter sig primært mod arbejdsudleje og dansk skattepligt, men omfatter også mistanke om sort arbejde og socialt bedrageri blandt de danske arbejdere.

Omkring halvdelen af de udenlandske byggearbejdere kontrolholdene mødte, var ansat som lønmodtagere af danske firmaer. De resterende var enten udenlandske selvstændige erhvervsdrivende eller ansat i udenlandske virksomheder.

Fortsat behov for kontrol
Kontrollen viste heldigvis, at næsten alle udenlandske virksomheder, som arbejdede som underentreprenør, var registreret i RUT. Det udløser nemlig som hovedregel altid en bøde på 10.000 kr. hvis et firma ikke er korrekt registreret i RUT.

- Det kan godt overraske SKAT, at så mange udlændinge er registreret som enkeltmandsvirksomheder uden ansatte, i stedet for at være hyret som almindelige lønmodtagere. Virksomhedernes kontrakter med den danske arbejdsgiver bliver nu gennemgået. Hvis de reelt set er lønmodtagere, skal den danske arbejdsgiver indeholde skat osv. af udbetalingerne for det udførte arbejde, fortsætter Niels Peter Kristensen.

Onsdagens kontrol er den 2. i en række af 12 kontroller i 2012. Kontrollen viser, at der er behov for en fortsat indsats på området. De udenlandske virksomheder skal registrere sig korrekt, og de danske arbejdsgivere skal kontrollere at det sker.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094