23948sdkhjf

Stark samler og styrker sig på Fyn

Med købet af aktiviteterne i konkursramte Tommerup Trælasthandel flytter byggemarkedskæden aktiviteterne i Allested-afdelingen til den nye forretning i Tommerup.
I februar købte byggemarkedskæden Stark trælasthandlen i Tommerup som et led i bestræbelserne på at styrke sin position i det fynske.

Handlen var betinget af Konkurrencemyndighedernes godkendelse. Det er nu sket, og den endelige overtagelse er således gennemført.

Overtagelsen af den nu konkursramte Tommerup Trælasthandel giver Stark mulighed for at samle kræfterne i den nye og store forretning i Tommerup. Derfor flytter Stark Allesteds personale og aktiviteter nu de godt 10 kilometer til Tommerup.

- Vi har været stærkt repræsenteret på Fyn i mange år, og flytningen fra Allested til Tommerup giver os mulighed for at tilbyde en endnu bedre service og rådgivning til professionelle og private kunder i lokalområdet, siger adm. direktør i Stark, Lars Hansen.

Vil udbygge positionen
Trælasthandlen i Tommerup blev om- og udbygget i 2008. Det betyder, at kunderne får en Stark-forretning på 2.200 kvadratmeter samt mere end 10.000 kvadratmeter lager under tag. Det er blandt andet de stigende krav til rådgivning og varieret sortiment, der får Stark til at samle og styrke aktiviteterne i Tommerup.

- Forretningen er ny og moderne. Med de gode pladsforhold kan kunderne finde et endnu større sortiment i Tommerup, end det var fysisk muligt at have i Allested, forklarer Lars Hansen.

Han fortæller samtidig, at alle medarbejderne hos Stark Allested flytter med til Tommerup, så kunderne stadig kan møde de kendte ansigter i de nye omgivelser.

Ved at samle aktiviteterne i Tommerup er Lars Hansen ikke i tvivl om, at Stark vil fastholde og forbedre den position, som kæden har. Ingen andre byggemarkeder i området har samlet så mange kompetencer og materialer på ét sted, mener Lars Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094