23948sdkhjf

Han er Danmarks dygtigste tømrerlærling

Fire udvalgte tømrerlærlinge fra hele landet har dystet om Danmarksmesterskabet for tømrere

Gennem tre spændingsfyldte dage kæmpede fire af Danmarks dygtigste tømrerlærlinge i weekenden om at blive kåret som vinder af DM i tømrerfaget.

Tømrernes konkurrence er normalt repræsenteret ved det årlige DM i Skills, men da det blev aflyst på grund af corona, fik de fire dygtigste tømrerlærlinge i Danmark i stedet lov til at dyste foran et publikum ved et særligt DM for tømrerfaget, der blev afviklet i et samarbejde mellem det faglige udvalg for tømreruddannelsen og Byggeriets Uddannelser, og med Fog i Hørsholm som vært.

Vinderen af konkurrencen skulle findes lørdag eftermiddag efter tre dage med fuld koncentration, og klokken 14 kunne Matthias Stenholdt Lindgreen træde op på sejrsskamlen og lade sig kåre som Danmarks dygtigste tømrerlærling i 2021.

- Det var en fantastisk oplevelse at være en del af arrangementet, og det var en helt særlig mulighed for at få testet mine evner under pres og foran et publikum. Håndværk er fortsat et enormt vigtigt fag, og jeg er meget stolt af at kunne kalde mig Danmarks bedste tømrerlærling, fortæller Matthias Stenholdt Lindgreen, vinder af DM i tømrer 2021.

Matthias er til daglig lærling hos Tømrerfirma H. Juul Mikkelsen A/S og uddanner sig ved Herningsholm Erhvervsskole.

 Tømrerfærdigheder på højeste niveau

Danmarksmesterskabet var en mulighed for at se landets dygtigste talenter i et fag, som er et af Danmarks største erhverv og i rivende udvikling. Johannes Fog A/S, der er mangeårig samarbejdspartner til Skills og tømrerfaget, var vært for arrangementet.

- Som mangeårig sponsor af både tømrerfaget og DM i Skills var det naturligt, at Johannes Fog støttede op og var vært for arrangementet i år. Konkurrencen giver lærlingene mulighed for at teste sig selv ud i det sværeste i deres håndværk, og viser det ypperste inden for faget, og det var imponerende at se de fire lærlinge folde sig ud i år, siger Søren Kroer, forretningsdirektør i Fog Hørsholm.

Det mobile træværksted Woodlab on Wheels, der er skabt i samarbejde mellem den nordsjællandske uddannelsesinstitution U/NORD og Tømmerhandler Johannes Fogs Fond, kom forbi arrangementet og gav børn og unge et indblik i tømrerverdenen.

  DE DYSTEDE OM AT BLVER DANMARKS BEDSTE TØMRERLÆRLING:

Lars Hoffmann Petersen

NEXT Uddannelse København

Holm Tømrer- og Snedkerfirma A/S

 

Matthias Stenholdt Lindgreen

Herningsholm Erhvervsskole

Juul Mikkelsen A/S

 

Naud Leonard Sloesarwij

EUC Nord

Vennelyst Ingeniør- og Entreprenørforretning A/S

 

Nicklas Veber Stryhn

CELF

Mester Madsen A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11