Mild vinter fremrykker udbetaling
Udbygningen af Vinderup Hallerne, der har Krabbe & Partner som hovedentreprenør, ventes færdig allerede til august-september takket være det milde vintervejr.
Holstebro byråd har tidligere afsat 3,5 mio. kr. i både 2013 og 2013 til udbygningen af Vinderup Hallerne. I januar i år blev anlægstilskuddet på 3,5 mio. kr. for 2012 udbetalt. Da byggeriet bl.a. på grund af det milde vintervejr skrider hurtigt frem og forventes færdigt allerede i august-september 2012, har byrådet godkendt, at det resterende tilskud på 3,5 mio. kr. udbetales allerede den 1. august i år.
Udbygningen af Vinderup Hallerne omfatter en ombygning af eksisterende hal og caféområde og en ny multihal med bl.a. springgrav, trampolin og gymnastikredskaber.
A2 arkitekterne har udarbejdet planerne for haludbygningen. Hovedentreprenør på projektet er Krabbe & Partner, som står for byggeriet i samarbejde med en række underleverandører, hvoraf flere er fra lokalområdet.
Læs mere om: Krabbe & Partner bag haludvidelse .