23948sdkhjf

Hoffmann-ejer øger indtjeningen markant og melder om god ordreindgang

Den norske bygge- og anlægskæmpe Veidekke, som ejer danske Hoffmann A/S, omsatte i første halvår af 2021 for 18,1 mia. norske kr. (12,8 mia. kr.), hvilket er på niveau med den samme periode sidste år. 

Det viser den netop offentliggjorte halvårsrapport fra Veidekke, som hører til blandt nordens fem største entreprenørkoncerner.

Resultatet før skat i første halvår var 419 mio. NOK (299 mio. kr.), hvilket er en stigning på 244 mio. NOK (174 mio. kr.) i forhold til første halvår i fjor. 

Resultatfremgangen kom hovedsagelig fra Infrastruktur Norge og Veidekke Sverige, mens  resultatet i Byggeri Norge og i Hoffmann var på niveau med første halvår 2020.

Resultatet for første halvår i fjor inkluderede omkostninger til udskillelse af ejendomsvirksomheden og finansielle effekter på tilsammen 47 mio. NOK.

– Veidekke har god fart fremover og leverer bedre resultater end på samme tid i fjor. Vi hæver resultatmarginen og viser, at vi er godt på vej mod at nå målene, vi har sat os for 2022. En god ordreindgang hidtil i år fortæller os, at Veidekkes markeder i store træk fungerer tilfredsstillende, udtaler Veidekkes koncernchef Jimmy Bengtsson.

– I tiden fremover vil vi fortsætte med at udvikle Veidekke som en rendyrket entreprenør, med vægt på effektiv drift og kort vej fra projekt til koncernledelse, noget omstruktureringen av Veidekkes virksomhed i Sverige er et eksempel på, tilføjer Bengtsson.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.244