23948sdkhjf

Fem i kamp om boligbyggeri centralt i Odense

Én fynsk og fire jyske entreprenører står i spidsen for de hold, som nu er i spil til et nyt boligprojekt, den store, fynske boligorganisation Civica er på vej med centralt i Odense. 

Civicas projekt med 34 almene familieboliger skal opføres i totalentreprise og med flest mulige bæredygtige elementer indenfor den økonomiske ramme. 

De er prækvalificeret:

  • Jorton med Erik Arkitekter og Niras som underrådgivere
  • NJ Gruppen med Henning Larsen Architects og Rambøll Danmark som underrådgivere.
  • Raunstrup Tømrer med Rubow Arkitekter og OBH Rådgivende Ingeniører som underrådgivere.
  • STB Byg med Kullegaard og Hundsbæk og Henriksen som underrådgivere.
  • Torntoft & Mortensen med Rum og Sweco Danmark som underrådgivere.

Morten Torp Vistesen, projektleder ved Civica, oplyser til Licitationen - Byggeriets Dagblad, at det endelige vinderhold ventes udvalgt til oktober/ november 2021.

Boligerne opføres på en grund, der i dag anvendes som parkeringsplads, i krydset ved Enggade og Thomas B. Thriges Gade, den tidligere centrale færdselsåre i Odense som er under forvandling til en ny bydel.

Der bliver tale om 2.622 kvm, og de 34 familieboliger kommer til at ligge i størrelser mellem 63 og 114 kvm - størstedelen vil være under 80 kvm. Civica forestiller sig således, at beboerne er singler, par eller små familier.

Boligernes indretning og materialevalg samt disponering af udearealerne skal ifølge Civica tilgodese fællesskabet mellem afdelingens beboer. 

Entreprisen ventes at ende omkring 45 mio. kr. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172