Annonce: Bæredygtighedsmål skærpes i takt med udviklingen
Strategien for bæredygtigt byggeri er ambitiøs hos Danica Pension. Det gælder både DGNB-certificeringerne af byggerierne, men også krav til fossilfri byggepladser m.m. Ved at have ambitiøse mål og melde dem klart ud får entreprenører, leverandører og andre samarbejdspartnere tid til at omstille sig til fremtidens vilkår, fortæller Niels Fribo, Udviklingsdirektør hos Danica Pension, Ejendomme:
”Vores mål ændrer sig løbende i takt med udviklingen inden for teknologi m.m., og når vi melder ud i god tid om vores ambitioner, så kan vores samarbejdspartnere begynde at forberede sig på, hvad de skal leve op til i fremtiden, når de arbejder sammen med os. Det får vi en meget positiv tilbagemelding omkring. Det gør, at det kan betale sig for dem at investere i nyt udstyr m.m., når de ved, at de får brug for det fremover.”
Aktivt ejerskab med selvstændige mål og prioriteringer
Det er klart, at der er forskel på muligheder og ambitioner hos de forskellige samarbejdspartnere alt efter størrelser m.m., men Niels Fribo mener, at der er en generel forståelse i branchen for, at man er nødt til at omstille sig til mere bæredygtigt byggeri og processer i fremtiden.
”Ved at stille krav, så skubber vi også til leverandørsiden, når det gælder materialer og arbejdsprocesser. Vi vil gå skridtet videre med vores bæredygtighedsstrategi og stille krav om, hvordan vi vil certificeres. Alle point i DGNB-kriterierne er ikke lige vigtige, og der er mulighed for at opnå nemme point i forhold til beliggenhed og bortskaffelse af forurening m.m., men hos Danica Pension har vi en holdning til, hvad der er vigtigt for os. Det drejer sig ikke bare om kvalitet, men et aktivt ejerskab, hvor vi sætter os mål og skærper dem i takt med udviklingen i markedet,” understreger han.
”Ved at stille krav, så skubber vi også til leverandørsiden, når det gælder materialer og arbejdsprocesser,” Niels Fribo, Udviklingsdirektør hos Danica Pension, Ejendomme.
Faktaboks:
Om Danica Pension og Danica Ejendomme
Danica Pension er et 100 procent ejet datterselskab i Danske Bank-koncernen med regionskontorer i de større danske byer og 800 medarbejdere.
Danica Ejendomme investerer i fast ejendom til boliger, butikscentre og erhverv og udvikler eksisterende ejendomme i porteføljen, så de er tidssvarende og lever op til kundernes ønsker og krav. De bygger også nyt i samarbejde med kommende lejere og entreprenører.
Læs mere på www.tuborgstrandeng.dk og www.danicapension.dk