23948sdkhjf

5.000 kvadratmeter gulv i Brønderslev understreger ny tendens

Gulvvirksomheden Timberman har netop leveret ikke mindre end 5.000 kvm gulv til et stort boligbyggeri i Brønderslev med i alt 116 boliger. Husene, der går under navnet Brunder Tårnhuse, bliver op til syv etager høje, og til gulvene er valgt et materiale, der vinder stigende indpas i boligbyggerier, nemlig vinyl.

– Brunder Tårnhuse er et stort og spændende projekt, som vi er stolte over at levere til. Vi ser en generel udvikling hen imod, at bygherrer og rådgivere i stigende grad vælger vinylgulve til nye boligbyggerier – særligt ved almene boliger og udlejningsboliger – og projektet skriver sig derfor ind i den tendens, lyder det fra projektkonsulent hos Timberman, Alex B. Jørgensen, som uddyber:

Fakta: Brunder Tårnhuse

Bygherre: Domea og Svend Aage Christiansen

Arkitekt: Kjaer & Richter

Rådgiver: Niras

Ingeniør: Oluf Jørgensen

Totalentreprenør: Dansk Boligbyg

Omfang: 9.800 kvm

– Det skyldes især, at vinylgulve i dag fås, så de til forveksling ligner et trægulv og på den måde skaber en mere hyggelig og hjemlige atmosfære. Samtidig er vinylmaterialet ekstremt slidstærkt, hvilket mange udlejere og lejere vægter højt, da de således ikke skal slibe dem ned ved udflytning.

Dansk Boligbyg står for at opføre byggeriet som totalentreprise, mens bygherre er det almene bygge- og boligadministrationsselskab Domea og Svend Aage Christensen. Projektet består samlet set af 66 almene familieboliger, 30 ungdomsboliger og 20 private boliger, og derudover er der yderligere 30 studieboliger og 6 flexboliger.

Det er Garant Brønderslev, der har stået for at montere gulvene i de mange forskellige boliger, og ifølge indehaver af Garant i Brønderslev, Frode Langagergaard, har det været en særligt tilfredsstillende opgave at stå for monteringen:

– Tårnhusene er et stort projekt for en by som Brønderslev, og som lokal virksomhed er vi glade for at kunne være en del af det. Det betyder meget at kunne støtte op om de lokale projekter, fortæller han.

Alle gulvene er færdiglagt, og det samlede byggeprojekt forventes at stå helt færdigt i oktober 2021, hvis alt går efter planen.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095